Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Waller anbefaler tålmodighed med rentenedsættelser efter inflationsrapport

23/2 08:38

Efter sidste uges varmere end ventede inflationsopgørelse anbefaler Christopher Waller, som er styrerådsmedlem af Federal Reserve, en forsigtig tilgang til beslutningen om, hvornår centralbanken skal begynde at sænke renten.

Han venter dog stadig, at rentenedsættelserne vil begynde senere i år, skriver Bloomberg News med henvisning til en tale i Minneapolis natten til fredag.

- Økonomiens styrke og de seneste data, vi har modtaget om inflation, betyder, at det er passende at være tålmodig, forsigtig, metodisk, overvejende - vælg dit yndlingssynonym, siger Waller, der fortsætter:

- Uanset hvilket ord du vælger, oversættes de alle til én idé: Hvorfor skynde sig?

Wallers kommentarer byggede på lignende beskeder fra andre centralbankdirektører tidligere på dagen, hvor næstformand Philip Jefferson opfordrede centralbanken til at vogte sig mod at sænke renten for langt som reaktion på faldende inflation, og styrerådsmedlem Lisa Cook søger "større tillid" til fremskridtet med priserne.

Sidste uges inflationsrapport viste, at den årlige vækst i de amerikanske kerneforbrugerpriser blev fastholdt på 3,9 pct. i januar, hvor økonomerne ventede havde ventet en årlig vækst på 3,7 pct.

Han indikerede også, at forsinkelse af rentenedsættelser ikke udelukker, at de sker efter et par måneders data.

- Jeg bliver nødt til at se et par måneder mere med inflationsdata for at være sikker på, at januar var et lykketræf, og at vi stadig er på vej mod prisstabilitet, siger Waller i forberedte bemærkninger på Minneapolis campus ved University of St. Thomas.

- Min formodning er, at i fravær af et større økonomisk chok, vil en forsinkelse af rentenedsættelser med et par måneder ikke have en væsentlig indvirkning på realøkonomien på kort sigt.

.\\˙ MarketWire