Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Mærsk-alliance overgår egne forventninger til tidsplanen

26/3 13:31

Mærsks Gemini-samarbejde med Hapag-Lloyd er kommet godt fra land med en overholdelse af tidsplanen på 94 pct. i februar, der er den første måned med det nye samarbejde.

Det skriver Mærsk i en meddelelse med henvisning til data leveret af analysehuset Sea Intelligence.

I den første måned har Mærsk dermed overgået eget mål om at nå en pålidelighed på mere end 90 pct., når netværket er fuldt indfaset ved udgangen af maj i år.

- Indtil videre er 75 pct. af Øst-Vest netværket implementeret. Implementeringen vil fortsætte indtil udgangen af maj 2025, da der stadig er nogle skibe, der kører under den tidligere 2M-aftale , skriver Mærsk om Gemini-samarbejdet.

I øjeblikket er mere end 250 af omkring 340 skibe i alt overgået til Mærsk og Hapag-Lloyds nye netværk, som dækker øst-vest-handelsruterne, skriver rederiet, der pointerer, at Asia Pacific-netværket blev fuldt indfaset inden for den første måned.

.\\˙ MarketWire