Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japan/BoJ: Tankan-rapport viser større end ventet tillidsfald

1/10 06:34

Tilliden blandt de store japanske producenter faldt igen i tredje kvartal, og faldet var større end forventet, selv om det ikke var helt så kraftigt som i andet kvartal.

Det fremgår af den kvartalsvise Tankan-rapport fra den japanske centralbank, Bank of Japan, der opsummerer udsigterne blandt landets store industrivirksomheder.

Øjebliksbilledet af udviklingen i den japanske økonomi i rapporten viser en indeksværdi på minus 27 i tredje kvartal mod -34 i andet kvartal og minus 8 i første kvartal.

Men faldet var endnu værre end ventet, idet økonomernes estimerede indeksværdi for første kvartal lød på minus 24.

Det kvartalsvise fald skyldes igen påvirkningen fra coronaviruspandemien, hvor det i starten af året var de kinesisk-amerikanske handelsfriktioner og afmatningen i den kinesiske økonomi, der ramte den japanske fremstillingssektors tillid.

Forventningsindekset viser en forbedring til minus 17 mod økonomernes ventede indeks på minus 16 og andet kvartals indeks på minus 27.

Ses der på de store virksomheder uden for fremstillingssektoren, var der tale om en forbedring i den nuværende aktivitet til minus 12 fra minus 17, mens økonomerne havde estimeret minus 9.

Forventningerne til fremtiden peger også her fortsat nedad. Indekset ligger på minus 11 mod andet kvartals minus 14 og økonomernes estimerede minus 7.

De store virksomheders investeringslyst er dog fortsat positiv, omend tempoet er vigende. Virksomhederne har planer om hæve investeringerne med 1,4 pct. i det kommende år.

Investeringslysten viste dermed en nedgang fra 3,2 pct. tre måneder tidligere, mens økonomerne havde forudset en stigning på blot 0,5 pct.

/ritzau/FINANS