Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kursfald og risikoaversion dominerer - NY

28/10 06:41

De asiatiske aktier følger den globale trend med kursfald onsdag, da coronavirusinfektionerne vokser i et alarmerende højt tempo i både USA og Europa, mens usikkerheden omkring næste uges amerikanske præsidentvalg 3. november øger risikoaversionen.

Undtagelsen er aktierne på det kinesiske fastland, hvor næste uges introduktion af betalingsgiganten Ant sender positive forhåbninger gennem markedet.

- Fastlandsaktierne akkumulerer fart i denne uge, da investorer forventer yderligere økonomisk opsving samt noteringen af fintech-aktier som Alibaba's Ant Group, siger investeringschef Yang Delong fra First Seafront Fund Management i Shenzhen ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan falder 0,2 pct., og de amerikanske futures peger på kursfald på 0,4-0,6 pct., når markedet i New York åbner i eftermiddag.

I Tokyo er aktierne under pres fra en stærk yen samt de vigende amerikanske aktiefutures. Det sender det toneangivende Nikkei 225-indeks og det bredere Topix-indeks ned med henholdsvis 0,4 pct. og 0,7 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er blandt de få positive. Shanghai Composite stiger 0,4 pct. og CSI 300 øger 0,8 pct.

Samtidig ligger Hongkongs Hang Seng-indeks med et tab på 0,2 pct.

De øvrige børser er let blandede.

Kospi-indekset i Seoul stiger 0,5 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,4 pct., og Taiwans Taiex-indeks viger med 0,8 pct.,

Australiens ASX-indeks ligger kort før lukketid med et plus på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,4
Topix-0,7
Hongkongs Hang Seng-0,2
China Shanghai Composite+0,4
China CSI 300
+0,8
Taiwan Taiex-0,8
Sydkoreas Kospi+0,3
Indiens BSE Sensex-0,6
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200+0,1

Indeksværdi klokken 5.35.

/ritzau/FINANS