Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ringkjøbing Landbobank øger hensættelser til coronanedskrivninger

28/10 08:08

Ringkjøbing Landbobank fastholder i sit regnskab for tredje kvartal de forventninger, som banken opjusterede til 6. oktober.

Dermed venter banken fortsat et basisresultat i niveauet 1000-1150 mio. kr. samt et resultat før skat på 950-1150 mio. kr.

- Opjusteringen skete primært som følge af et bedre indtægtsforløb end tidligere forventet blandt andet med baggrund i et fortsat højt kundeindtag og aktivitetsniveau, ligesom kurstabet på bankens obligationsbeholdning er reduceret, skriver banken i sit regnskab.

I årets første ni måneder har banken realiseret en basisresultat på 852 mio. kr. mod 918 mio. kr. i samme periode sidste år, mens resultatet før skat er faldt til 817 mio. kr. fra 960 mio. kr.

I tredje kvartal lå basisresultatet 322 mio. kr. mod 324 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Resultatet er påvirket af nedskrivninger på 44 mio. kr. I tredje kvartal sidste år var nedskrivningerne på 26 mio. kr.

Stigningen i nedskrivningerne skyldes, at banken i tredje kvartal har øget sit ledelsesmæssige skøn til at imødegå den økonomiske risiko under coronakrisen. Det er blevet øget til 541 mio. kr. fra 524 mio. kr.

Det sker også med henvisning til mere sektorspecifikke begivenheder. Her nævnes blandt andet påvirkningen fra fundet afrikansk svinepest i vildsvin i Tyskland.

- En forekomst som fik øjeblikkelige konsekvenser for den danske eksport af smågrise til Tyskland, hvor prisen nu er på et utilfredsstillende lavt niveau.

- Omvendt har effekten på prisniveauet for slagtesvin indtil videre været moderat, lyder det i regnskabet.

Derudover nævnes situationen for landets minkavlere, hvor mere end hver femte besætning er blevet aflivet - eller skal aflives - på grund af coronasituationen.

- Bankens eksponering mod minkproduktion udgør 0,6 pct. af de samlede eksponeringer. Den bogførte eksponering vurderes i vid udstrækning at være fuldt afdækket i en konservativ værdiansættelse af lagerbeholdninger og jord, fremgår det af regnskabet.

Tabel for Ringkjøbing Landbobanks regnskab for tredje kvartal af 2020:

Mio. kr.
9M 2020
9M 2019
Q3 2020
Q3 2019
FY 2019
Netto renteindtægter
935
880,9
319
2941173,1
Nedskrivninger på udlån
185
74,6
44
26
-99,9
Basisresultat
852
918,1
322324
1211,4
Resultat før skat
817
959,8
336
341
1245,4
Nettoresultat
657
755,4
272
275
978,3

Ringkjøbing Landbobanks forventninger til 2020:

Mio. kr.
Ved Q3 2020
Før Q3 2020
Basisresultat
1000-1150
1000-1150
Res. før skat
950-1150
950-1150

/ritzau/FINANS