Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank oppræciserer forventninger efter bedre kvartal end ventet

28/10 08:46

Sydbank oppræciserer forventningerne til 2020 og venter nu et resultat efter skat i intervallet 700-800 mio. kr.

Tidligere var forventningen et resultat efter skat på 600-800 mio. kr.

Det fremgår onsdag af bankens regnskab for tredje kvartal.

- Det er glædeligt, at resultatet for tredje kvartal er bedre end ventet tidligere på året. Vi kan derfor ændre forventningerne til årets resultat efter skat til nu at være i intervallet 700-800 mio. kr.

- Såvel handelsindtjeningen, basisomkostningerne som nedskrivningerne på udlån er landet bedre end forventet ved offentliggørelsen af seneste kvartalsrapport, siger administrerende direktør Karen Frøsig i regnskabet.

Resultaterne for tredje kvartal var også bedre, end analytikerne havde ventet.

På bundlinjen kunne banken fremvise et overskud på 249 mio. kr., hvilket er lidt lavere end i samme periode året før, da nettoresultatet landede på 269 mio. kr.

Ifølge et estimat fra Bloomberg News havde analytikerne ventet et nettoresultat på 209 mio. kr.

På toplinjen, der udgøres af basis- og handelsindtjeningen, kunne Sydbank fremvise et tal på 970 mio. kr. mod 974 mio. kr. i samme periode året før.

Her var forventningen hos analytikerne 947 mio. kr., fremgår det af Bloomberg.

Basisresultatetet endte uændret på 338 mio. kr., selvom nedskrivninger udgjorde en udgift i tredje kvartal i år på 4 mio. kr. mod en indtægt på 15 mio. kr. i samme periode sidste år.

Beholdningsresultatet, der dækker over bankens positionstagning og håndtering af likviditet, gav et nulresultat mod en udgift på 19 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Tal fra Sydbank s regnskab for tredje kvartal af 2020:

Mio. kr.
Q3 2020
Q3 2019
Basisindtjening
882
924
Handelsindtjening
88
50
Indtjening i alt
970
974
Basisomkostninger
628
651
Basisres. før nedskr.
342
323
Nedskrivninger
4
-15
Basisresultat338
338
Beholdningsresultat
0
-19
Engangsposter, nettoudgift
-18
12
Resultat før skat
320
331
Nettoresultat
249
269

Forventninger til 2020:

Mio. kr.
Ved Q3 2020
Ved Q2 2020
Ved Q1 2020
Den 17/3
Ved FY 2019
Resultat efter skat
700-800
600-800
400-800Suspenderet700-1000

/ritzau/FINANS