Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Presset Boeing klarer sig bedre end ventet i tredje kvartal

28/10 13:07

Det amerikanske flyselskab Boeing har ikke været så hårdt ramt i tredje kvartal som frygtet af analytikerne.

I kvartalet har Boeing mistet 4,82 mia. dollar på driften, hvilket er mindre end ventet af analytikerne, som forudså et tab på 4,92 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Selskabet overrasker også med omsætningen på 14,14 mia. dollar, hvor analytikernes forventning lå på 13,84 mia.

Indtjeningen per aktie endte på minus 1,39 dollar per aktie mod en forventning på minus 2,08 dollar ifølge estimater fra Bloomberg News.

Flyselskabet oplyser, at man vil skære ned på medarbejderstaben og venter at have 130.000 ansatte i slutningen af 2021. Dertil overvejer selskabet at afskedige op til 7000 medarbejdere.

Boeing har ikke blot været udfordret af covid-19 i tredje kvartal, men også af selskabets fly af typen 737 MAX, som har været tvunget til at stå på landjorden.

Boeing-aktien stiger med 0,5 pct. i formarkedet i USA.

/ritzau/FINANS