Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Blodrøde børser efter øget frygt for nye nedlukninger i Europa

28/10 14:39

Der er blodrødt på de europæiske aktiemarkeder onsdag eftermiddag, hvor det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks falder med 3 pct. efter øget frygt, for en national nedlukning i Frankrig.

Det går endnu hårdere ud over det tyske DAX-indeks, som taber 4,0 pct. til 11.584, hvilket er det laveste niveau siden slutningen af maj. Det er også et fald på knap 14 pct. siden intradagtoppen i 13.460 den 3. september.

Det franske CAC 40-indeks ligger med et fald på 3,5 pct., det britiske FTSE-indeks taber 2,3 pct., mens det danske C25-indeks kan nøjes med et fald på 1,9 pct. til 1473,23, hvilket er det laveste niveau i godt en måned.

Aktiemarkederne er hårdt ramt af udsigten til flere restriktioner i to af Europas største økonomier.

I Tyskland presser kansler Angela Merkel på for at indføre en nedlukning af barer og restauranter fra næste måned for at dæmme op for de stigende smittetal.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ifølge lokale medier undersøgt muligheden for national nedlukning fra torsdag.

/ritzau/FINANS