Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Huscompagniet indfører aktieprogram for ledelsen

23/11 15:29

Huscompagniet har indført et aktieprogram for ledelsen, der fremover vil få tildelt betingede aktier.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Programmet, der også er nævnt i prospektet op til børsnoteringen i sidste uge, er indført med henblik på at fastholde ledelsen og er ikke afhængig af opfyldelsen af økonomiske mål.

De betingede aktier modnes over tre år, hvor de vil blive byttet til rigtige aktier i selskabet, under forudsætning af at ledelsen fortsat arbejder der. Forlader medarbejderen selskabet tidligere, vil kun en del aktierne kunne høstes.

Baseret på det nuværende antal deltagere i programmet, vil det bestå af op til 136.752 aktier. Den teoretiske værdi af de betingede aktier er 117 kr. Værdien af det ordinære program vurderes at være på omkring 8-9 mio. kr. årligt, skriver Huscompagniet.

Huscompagniets topchef og finandsdirektør får begge andel i programmet og tildeles betingede aktier svarende til 30 pct. af deres faste løn.

/ritzau/FINANS