Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Investorer søger væk fra dollar i jagt på afkast

4/12 14:19

Den amerikanske dollar er under pres for tiden, hvor særligt den fælleseuropæiske euro nyder godt af en svækket amerikanske valuta.

Gode vaccinenyheder øger investorernes sats på, at de værste påvirkninger fra coronapandemien kan overstået inden for få måneder, og samtidig har tiltag fra den amerikanske centralbank, Fed, yderligere svækket dollar.

Fed-chefen, Jerome Powell, har to gange i løbet af ugen talt i den amerikanske kongres, og her har han ved begge lejligheder indikeret, at centralbanken vil fastholde en lempelig pengepolitik i de kommende måneder.

Det giver markedsdeltagerne tro på, at dollarkursen vil forblive lav i den næste lange periode, og de søger derfor andre græsgange i håbet om afkast.

Det styrker euro, der i denne uge gik over den vigtige grænse på 1,20 dollar per euro, og fredag udbygges euros styrkelse yderligere over for dollar.

Fredag eftermiddag handles euro i 1,2160 dollar mod 1,2150 dollar torsdag. Ved starten af ugen lå kursen på 1,1964 dollar per euro.

- Euroen holder sig over 1,21 dollar-niveauet for første gang siden foråret 2018, på trods af at der kun er en uge tilbage, før Den Europæiske Centralbank forventes at øge pengepolitisk stimulus, siger strateg Jane Foley fra Rabobank til Reuters.

Også det britiske pund er hen over uge blevet gevaldigt styrket over for dollar. Fredag eftermiddag handles pund i 1,3464 dollar per pund mod 1,3341 dollar mandag morgen.

I forhold til torsdag er niveauet dog relativt uændret, da pund torsdag eftermiddag lå i 1,3499 dollar.

/ritzau/FINANS