Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Korr: Toshiba stiger markant efter udsigt til Topix-inklusion

25/1 06:46

(Korr: Rubrik rettet)

Toshiba stiger 16,9 pct. på børsen i Tokyo, efter at elektronikproducenten har meddelt, at den vender tilbage til første sektion af børserne i Tokyo og Nagoya efter et længere fravær.

Det skriver Bloomberg News, der pointerer, at det er den største intradagstigning siden juli 2017.

- Tiltaget, der træder i kraft den 29. januar, betyder, at selskabets aktier vil blive tilføjet indeks, så indenlandske aktive fonde kan købe aktien, siger Atul Goyal, senioranalytiker hos Jefferies, der ser aktien som billig.

Toshiba blev degraderet til anden sektion i august 2017, og undgik med nød og næppe en afnotering, efter et multimillionstort tab hos selskabets Westringhouses amerikanske atomkraftdivision skubbede forpligtelserne over gælden.

Selskabet blev nødt til at sælge sin dyrebare halvlederforretning og tage en stor kapitalindsprøjtning fra en række aktivistinvestorer.

Flytningen om til TSE-1 giver Toshiba mulighed for at tilslutte sig til Topix-indekset den sidste handelsdag i næste måned, siger Travis Lundy, analytiker i særlige situationer ved Smartkarma.

Han estimerer, at inkluderingen vil kræve, at passive fonde skal købe 58 mio. aktier eller 13 pct. af de udestående aktier.

- En Topix-optagelse af den størrelse er en sjældenhed. Langsigtede aktivistinvestorer kan glæde sig. Dette skaber likviditet til en delvis exit, skriver Travis Lundy.

/ritzau/FINANS