Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted/Sydbank: Opkøb er velvalgt som startpunkt for europæisk vækst

16/4 09:52

Ørsted stempler nu ind på det europæiske marked for landvind med sit opkøb af Brookfield Renewables' forretning i Irland og Storbritannien.

Et opkøb, som ifølge aktieanalytiker i Sydbank Per Fogh giver et pænt løft til energimastodontens forretning for landvind.

Brookfield Renewable Ireland (BRI) har i dag en portefølje på 389 MW i drift og under opførelse samt 149 MW i sidste del af udviklingsfasen. Derudover har forretningen en pipeline på mere end 1 GW.

Det skal sammenlignes med, at Ørsted i dag har en onshore-forretning i USA med 4 GW i drift og under opførelse. Opkøbet giver dermed et pænt løft til porteføljen.

- Ørsted har ikke lagt skjult på, at det har undersøgt mulighederne for onshore-opkøb i Europa. Det er noget, selskabet tidligere har luftet, og som det nu agerer på, siger Per Fogh.

Han mener, at det er godt sted for Ørsted at starte i Europa, efter at selskabet siden 2018 primært har fokuseret på det amerikanske marked for landvind.

- Det er et marked, hvor de er kendt for at have nogle relativt gode forhold for vind. Både Irland og Storbritannien gjort meget for at få sat gang i både onshore og offshore. Samtidig har de enorme vindressourcer, siger Per Fogh.

Det er svært at vurdere, hvor stor betydning det vil få for indtjeningen, vurderer Per Fogh. Han peger på, at Ørsted køber sig ind i nogle projekter, som fortsat er under opførsel eller i udviklingsfasen, og at det fortsat et uvist, hvad afregningspriserne bliver.

- Det er en positiv nyhed, at Ørsted vil ind på onshore-markedet i Europa. Der er gode muligheder på markedet, og det breder samtidig selskabets portefølje ud, så der ikke kun er fokus på offshore, siger Per Fogh

Ørsted-aktien falder i fredagens handel med 0,2 pct.

/ritzau/FINANS