Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Udsigt til dollarsvækkelse for anden uge i streg

16/4 15:26

Den amerikanske dollar er fredag på vej til den anden uge i træk med svækkelse, idet valutaen er ramt af de faldende amerikanske statsrenter.

Renterne er kørt nedad i de seneste uger, idet investorerne i stigende grad har købt ind på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Feds, insisteren på, at den vil holde en lempelig pengepolitik i et stykke tid endnu.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligations faldt torsdag til 1,528 pct. Det er det laveste niveau i en måned. Faldet kommer, efter at renten i slutningen af marts var oppe i 1,776 pct., hvilket var det højeste niveau i mere end et år.

Chefen for den regionale centralbank i San Francisco, Mary Daly, udtalte torsdag, at den amerikanske økonomi fortsat gør betydelige fremskridt i retning af centralbankens mål om en inflation på 2 pct. og fuld beskæftigelse.

Det er den målsætning centralbanken har sat sig for at nå, inden den vil begynde at overveje at reducere sin støtte til økonomien.

Dollar blev styrket i det meste af første kvartal, da handlere satsede på, at den lempelige penge- og finanspolitik ville løfte den økonomiske vækst i USA og medvirke til højere inflation.

Handlerne vurderer nu, at inflationspresset vil være midlertidigt, og at den pengepolitiske stimulus vil fortsætte i de kommende år.

- En af de største opfattede risici for 2021-genopretningshistorien, der udspiller sig på de finansielle markeder, er et obligationsraseriudbrud - eller en ikke kontrollerbar stigning i de amerikanske renter, siger Chris Turner, global markedschef hos ING, ifølge Reuters.

Fredag eftermiddag ligger euro i 1,1982 dollar mod 1,1971 dollar torsdag eftermiddag og 1,1890 fredag i sidste uge. Dollar ligger styrket i 108,83 yen mod 108,70 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS