Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Microsoft steg efter stærke tal - NY

28/7 06:36

Den amerikanske softwarekæmpe Microsoft steg i tirsdagens eftermarked med 0,2 pct. efter offentliggørelsen af koncernens regnskab for fjerde kvartal. Pæne tal for perioden overskygger bekymring over vigende vækstrater inden for cloud-forretningen Azure.

Koncernen oplevede i kvartalet en stigning i omsætningen på 21 pct. til 46,2 mia. dollar mod ventet 44,26 mia. dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

Der var fremgang i alle tre hovedforrentninger, da salget i procesforretningen endte på 14,7 mia. dollar mod ventet 13,97 mia. dollar og efter en fremgang på 25 pct.

Divisionen for intelligente cloud-løsninger så indtægterne stige 30 pct. til 17,4 mia. dollar mod ventet 16,43 mia. dollar. Dykker man endnu længere ned i tallene, havde cloud-forretningen Azure en vækst på 51 pct., hvilket dog skuffede dele af investormiljøet ifølge Bloomberg.

Endelig var der en vækst på 9 pct. på området for personlige computere til 14,1 mia. dollar mod konsensus på 13,87 mia. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev på 2,17 dollar, sammenlignet med 1,48 dollar et år tidligere,og mod et konsensusestimat på 1,92 dollar, ifølge Bloomberg News.

Nettooverskuddet landede på 16,5 mia. dollar, mens driftsresultatet blev på 19,1 mia. dollar. Her var ventet 17,32 mia. dollar.

I den ordinære handel lukkede Microsoft 0,7 pct. lavere.

/ritzau/FINANS