Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Energirapport om lagerfald løfter oliemarkedet

28/7 07:37

Oliemarkedet stiger onsdag morgen, oven på offentliggørelsen af den ugentlige rapport fra The American Petroleum Institute, API.

Industrirapporten viser et bedre end forventet fald i de amerikanske lagerbeholdninger, hvilket understøtter forventningerne om, at efterspørgslen kan holde trit med udbudsvæksten trods stigende coronatilfælde.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 74,87 dollar mod 74,60 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 72,11 dollar mod 71,84 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske råolielagre faldt i sidste uge med 4,73 mio. tønder, mens analytikerne ventede et fald på 2,9 mio. tønder.

Det viser tal fra API.

Samtidig viser rapporten et fald i de amerikanske benzinlagre på 6,23 mio. tønder, hvilket er det største fald i motorbrændstof-beholdningen siden marts.

Globale lagerbeholdninger ventes, ifølge Bloomberg News, at falde støt resten af året, idet de væsentlige økonomier lader til at være kommet igennem pandemien.

Coronavirussets delta-variant bringer dog fortsat udfordringer for raffinaderierne, da de stigende coronatilfælde truer efterspørgslen på kort sigt.

- Den største trussel mod oliepriserne er stadig delta-varianten, hvor mange lande stadig er ved at håndtere udbruddet. Efterspørgslen fra USA og Europa burde dog være nok til at understøtte oliepriserne for nu, siger Suvro Sarkar, der er energileder hos DBS Bank i Singapore, til Bloomberg News.

Den foreløbige rapport fra API markerer det niende fald ud af de seneste ti uger, hvis tallene bliver bekræftet af det amerikanske energiministerium, EIA.

Ifølge Reuters kommer EIA med en offentlig rapport senere onsdag.

På andre dele af råvaremarkedet stiger både guld- og kobberpriserne.

Onsdag morgen koster en troy ounce guld 1806,32 dollar mod 1797,39 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber onsdag morgen 9794,25 dollar mod 9792,25 dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS