Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Euro svækkes frem mod tysk valg - krypto i fokus

24/9 14:28

Euro bliver en anelse svækket over for dollar fredag, hvor markedet for kryptovaluta dog trækker de helt store overskrifter.

Euro koster fredag eftermiddag 1,1718 dollar mod 1,1748 dollar torsdag klokken 17.

Det sker forud for det tyske valg, der afholdes søndag. Op mod fire ud af ti tyskere har endnu ikke besluttet, hvor krydset skal sættes. Og alt tyder på, at Tyskland kan få sin første tre-parti-regering i mere end 60 år, og udfaldet kan få betydning for euroen.

Meningsmålerne indikerer, at socialdemokraterne (SPD) med Olaf Scholz i spidsen bliver det største parti.

- Og der er udsigt til, at det liberale parti (FDP) bliver kongemager. Vores hovedscenarie er en Jamaica-regering (CDU, De Grønne og FDP) eller en trafiklys-regering (SPD, De Grønne og FDP), skriver Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar til søndagens valg.

Han påpeger, at en trafiklys-regering på marginalen vil betyde lidt større offentlige investeringer end en Jamaica-regering til glæde for euroen.

- Får Die Linke nok stemmer til, at en koalition mellem SPD, De Grønne og Die Linke er en matematisk mulighed, så kan euroen blive svækket. Vi vil formentlig også se fald på de tyske og europæiske aktiemarkeder, fortsætter han.

Kryptovaluta kom i fokus fredag, efter at Den kinesiske centralbank, Peoples Bank of China, forbød alle transaktioner relateret til kryptovaluta. Det fik omgående kursen på bitcoin til at søge nedad.

Fredag eftermiddag koster en bitcoin i omegnen af 41.555 dollar efter et fald fra omkring 45.000 dollar kort før nyheden fra Kina blev annonceret klokken 11 fredag.

Set over året er der dog tale om et mere beskedent fald, idet bitcoin i april blev handlet omkring 65.000 dollar.

.\\˙ MarketWire