Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Brøndby får nedsat bøde efter baneinvasion ved guldkamp

24/9 14:35

Brøndbys guldfest i sidste sæson fik et alvorligt efterspil, da fodboldklubben blev tildelt en bøde på 450.000 kroner for en baneinvasion.

Men nu slipper Brøndby en hel del billigere, efter at klubben har fået medhold i en appel.

Det oplyser Fodboldens Appelinstans, som fredag har nedsat bøden på 450.000 kroner til 125.000. Bøden er nu alene givet for tilskuernes anvendelse af pyroteknik og ikke selve baneinvasionen.

Brøndby skal dermed betale 325.000 kroner mindre i bøde end først besluttet af Fodboldens Disciplinærinstans 11. juni.

Det var i sæsonens sidste superligakamp hjemme mod FC Nordsjælland 24. maj, at fans stormede ind ad portene til Brøndby Stadion og invaderede banen.

- Fodboldens Appelinstans har fundet, at Brøndby IF ikke kan drages til ansvar for "gate crash" og baneinvasion.

- Der var tale om en helt ekstraordinær situation, hvor åbningen af portene skete efter henvendelse fra politiet, fordi der var risiko for alvorlig personskade uden for Brøndby Stadion.

- Der var mange personer forsamlet uden for Brøndby Stadion, som blev presset op mod portene, lyder det i kendelsen.

Brøndby vandt kampen over FCN med 2-0 og endte som dansk mester for første gang siden 2005.

/ritzau/