Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar svækkes til laveste niveau i tre uger

19/10 15:26

Den amerikanske dollar svækkes tirsdag til det laveste niveau i tre uger, idet den er ramt af, at markedsdeltagere satser på renteforhøjelser andre steder end i USA.

Samtidig er den kinesiske valuta, yuan, ifølge Reuters steget til det højeste i fire måneder, idet den drager fordel af svagheden for den amerikanske valuta og en mindskelse af bekymringerne for det kinesiske ejendomsmarked.

Dollar-indekset, der måler den amerikanske valuta over for seks af de største valutaer, har tirsdag været nede i 93,501, hvilket er første gang, at det niveau er nået siden 28. september.

Tirsdag eftermiddag ligger dollar-indekset i 93,68 sammenlignet med 93,99 mandag eftermiddag.

For en uge siden nåede indekset det højeste niveau i et år i 94,563, idet investorerne flokkedes ind i valutaen på grund af frygt for stagflation - stagnerende vækst og inflation - og sats på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, vil begynde tilbagerulningen af sin stimulus i næste måned.

Med en indregnet stramning fra Fed satser markedsdeltagerne på en normalisering af politikkerne andre steder, især i Storbritannien, hvor en renteforhøjelse på 35 basispoint inden udgangen af året, er indregnet.

- Dollars fremgang har været drevet af en ompositionering til den toneangivende Fed Funds-rente, og nu har vi en omprissætning mange andre steder, siger Kenneth Broux, valutastrateg hos Societe Generale, ifølge Reuters.

Euro koster tirsdag eftermiddag 1,1645 dollar mod 1,1595 dollar mandag eftermiddag, mens pund er styrket til 1,3810 dollar fra 1,3710 dollar.

.\\˙ MarketWire