Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Mærsk og ISS i front efter løftede anbefalinger

29/11 09:19

Mærsk lægger sig i front fra åbningen med både A- og B-aktien i toppen, hvor ISS også blander sig efter begge selskaber har fået løftet anbefalingen af hver sin aktie.

C25-indekset er mandag åbnet 0,6 pct. højere i 1919,28, end hvad det lukkede i fredag, hvor markeder verden over led hårdt under bekymringen for den nye coronavariant Omikron.

I bunden af det danske eliteindeks befinder Ambu og Ørsted sig med fald på henholdsvis 2 pct. og 1,2 pct.

Omkring åbningstid har Maersk Drilling fået løftet kursmålet af aktien med knap 30 pct.

LØFTEDE ANBEFALINGER TIL MÆRSK OG ISS

A.P. Møller-Mærsk har fået løftet sin anbefaling til "overvægt" fra "ligevægt" af finanshuset JPMorgan, der ved samme lejlighed hæver kursmålet for aktien til 26.965 kr. fra 22.600 kr.

Samtidig har også ISS fået sin anbefaling til "neutral" fra "underperfrom" af Bank of America ifølge PLX.AI.

B-aktien i Mærsk stiger 3,3 pct. til 19.845 kr., mens ISS løftes 2,7 pct. til 119,65 kr.

MAERSK DRILLING MED MARKANT KURSMÅLSLØFT

Maersk Drilling, der i fremtiden kommer til at hedde Noble Corporation efter fusionen med amerikanske Noble, har fået løftet sit kursmål til 360 kr. fra 280 kr. af Danske Bank.

Det skriver PLX.AI.

Anbefalingen lyder fortsat "køb".

Aktien stiger mandag 1,8 pct. til 253,80 kr. få minutter efter markedets åbning.

VESTAS MED NY OPDATERING OVEN PÅ CYBERANGREB

Næsten alle systemer er igen oppe at køre hos Vestas, efter selskabet har været ramt af et cyberangreb.

Det fremgår af en opdatering fra Vestas mandag morgen. Det er anden gang, at Vestas formelt opdaterer om angrebet, der fandt sted for lidt over en uge siden.

Vestas-aktien åbner 0,1 pct. højere i 224,10 kr mandag.

INSIDERKØB

Aquaporins næstformand i bestyrelsen, Søren Bjørn Hansen, har købt aktier for 345.000 kr. Det fremgår af en såkaldt insidermeddelelse fra selskabet i weekenden.

Aktien dykker 0,7 pct. til 120,20 kr.

.\\˙ MarketWire