Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic opjusterer efter større vaccinekontrakt - NY

25/5 12:11

Bavarian Nordic opjusterer forventningerne til omsætningen efter at have modtaget den første større vaccinekontrakt på koppevaccine fra et unavngivent land. Bestillingen sker med henblik på at imødekomme landets behov for vaccination af personer, der er risikogruppen for at blive smittet med abekopper på kort og mellemlangt sigt.

- Vilkårerne i aftalen er ikke nærmere oplyst, men ordren vil have en positiv indvirkning på selskabets forventninger til det økonomiske resultatet for 2022, skriver Bavarian i en børsmeddelelse.

Selskabet venter nu en omsætning i år på 1300-1500 mio. kr. mod tidligere 1100-1400 mio. kr.

Opjusteringen sker som følge af ordren samt blandt andet en forbedret dollarkurs.

Forventningerne til driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, præciseres til et underskud på 1000-1200 mio. Her var aktionærerne tidligere stillet et underskud på 1000-1300 mio. kr. i udsigt.

Endelig venter Bavarian nu likvider ved årets udgang på 1100-1200 mio. kr. mod tidligere estimeret 1000-1200 mio. kr.

- Det igangværende udbrud af abekopper, der nu påvirker lande i hele verden, kræver en hurtig og koordineret indsat fra sundhedsmyndighederne, og vi er glade for at kunne hjælpe endnu et land med vaccineleverancer til at imødekomme den stigende efterspørgsel, siger administrerende direktør i Bavarian Paul Chaplin i meddelelsen.

Der er ifølge Bavarian officielt rapporteret abekopper i mere end 15 lande, og selskabet er i dialog med flere andre regeringer. Det sker både med henblik på levering af vaccinen til beredskabet samt for at undersøge mulighederne for et længerevarende samarbejde om at opbygge lagre til det fremtidige beredskab.

.\\˙ MarketWire