Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Kinesiske yuan tester niveauet 7 per dollar

5/12 15:06

En opblødning af coronarestriktionerne ser ud til at give den kinesiske valuta yuan et skub. Mandag tester den niveauet 7 yuan per dollar, og man skal helt tilbage til midten af september for at se et tilsvarende niveau.

Yuan er styrket til 6,9458 yuan per dollar mod fredagens lukkeniveau på 7,0535 yuan.

Det er håbet om, at en afvikling af de pandemi-relaterede restriktioner i Kina i sidste ende vil øge udsigterne for den global vækst.

Flere kinesiske byer har annonceret lempelser af coronavirus-restriktionerne søndag, og i Beijing forsøges det at gøre nul-covid-politikken mindre problematisk efter de nyligt opståede og yderst sjældne voldsomme protester mod restriktioner.

Sideløbende er der rapporter om, at Beijing vil sænke trusselsklassificeringen for covid-19.

- Det kan virke, som om det er små skridt, men ikke desto mindre et ret stærkt tegn på, at Kina tager går i retning af genåbning, siger Christopher Wong, valutastrateg hos OCBC, til Reuters.

Oveni er Kina snart klar til at annoncere en landsdækkende lempelse af testkravene samt tillade folk, der er testet positive og tætte kontakter at isolere derhjemme under visse forhold, siger kilder til Reuters.

Andets steds ligger dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta i forhold til euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, mandag i 104,45 mod 105,18 ved 17-tiden fredag eftermiddag.

Tidligere mandag var dollarindekset i sit laveste indeksniveau siden slutningen af juni i 104,11.

.\\˙ MarketWir