Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk biotekaktie tager på raketfart oven på Pfizer-samarbejde

22/12 13:49

Genmab og partneren Janssen må se et nyt udviklingssamarbejde forme sig mellem medicinalkæmpen Pfizer og biotekselskabet Oric Pharmaceuticals inden for knoglemarvskræft.

Samarbejdet har sendt aktien i Oric hele 48 pct. højere i formarkedet.

Oric og Pfizer planlægger at teste Orics lægemiddelkandidat, Oric-533, i et klinisk fase 2-studie mod knoglemarvskræft.

Det er samme kræftform, som en række af Genmabs kræftmidler, herunder ikke mindst supersællerten Darzalex er rettet mod.

Oric-533 planlægges testet i kombination med et bispecifikt antistof ved navn Elranatamab fra Pfizer, og Oric vil trods samarbejdet fastholde de fulde rettigheder til lægemiddelkandidaten.

Til gengæld har Pfizer købt sig ind i Oric ved at købe nyudstedte aktier for 25 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire