Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk detailsalg viser et "rent ud sagt skræmmende" fald

31/1 09:55

Det tyske detailsalg styrtbløder, og det er en dårlig nyhed for dansk eksport.

Faldet i detailsalget på 5,3 pct. i december i eurozonens største økonomi betegenes som et "skræmmende stort fald" af cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

- Ser vi bort fra coronakrisen, så bød december praktisk talt på det største månedlige fald i detailsalget, der er registreret i statistikkens levetid siden starten af 50’erne. Status er dermed, at det tyske detailsalg nu er blevet bombet tilbage til samme niveau som i starten af 2019, konstaterer han i en kommentar.

Det store fald er også en stor negativ overraskelse for økonomerne, som ifølge Bloomberg News havde ventet et noget mere afdæmpet fald på 0,2 pct. fra måneden før.

- Det store fald i det tyske detailsalg viser med al tydelighed, at inflationskrisen i den grad har ramt de tyske forbrugere, mener Tore Stramer og peger på forbrugerprisinflationen på 8,6 pct. i december, der har reduceret den tyske forbrugers købekraft voldsomt.

Dertil er de tyske forbrugere martret af en ekstremt lav forbrugertillid og stigende ledighed, påpeger han. Udviklingen er ekstra næring til frygten for recession i Europa.

- Hvis den voldsomme nedgang i detailsalget fortsætter ind i 2023, så vil det sende store rystelser igennem den tyske økonomi. En egentlig recession med negativ økonomisk vækst i den vigtige tyske økonomi kan bestemt ikke afvises på nuværende tidspunkt, skriver Tore Stramer.

En større end ventet nedgang i den tyske økonomi vil desværre give øget økonomisk modvind i Danmark, påpeger han endvidere.

.\\˙ MarketWire