Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/tendens: Næppe meget spræl i udviklingen fra start

7/2 06:54

Der er lagt op til så godt som uændrede renter fra start i tirsdagens handel på det danske obligationsmarked.

De amerikanske renter er faldet marginalt efter dansk lukketid mandag, men faldet er så lille, at det næppe får den store indflydelse på handlen i København tirsdag.

Den amerikanske toneangivende T-bondrente lukkede mandag i 3,64 pct. efter en stigning på hele 12 basispoint. En stor del af stigningen kom dog inden dansk lukketid, og tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,61 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 1 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

- Vi forventer, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat tirsdag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg mandag med 8 basispoint til 2,40 pct.

Der er kun få økonomiske nøgletal at forholde sig til tirsdag, men dagen byder til gengæld på vigtige taler fra topfolk i både Den Europæiske Centralbank og den amerikanske kollega, Federal Reserve. Fra Tyskland kommer der data for industriproduktionen, og fra USA kommer tal for handelsbalancen. Men det er kommentarer fra franske François Villeroy de Galhau, og tyske Isabel Schnabel fra ECB samt Michael Barr og Jerome Powell, der tiltrækker sig opmærksomhed med en stor overvægt på sidstnævnte, der som topchef i den amerikanske forbundsbank har det ultimative ord i debatten om, hvor højt de amerikanske renter skal op, og hvor længede skal blive på det forhøjede niveau - ikke mindst set i lyset af sidste fredags massivt overraskende stærke arbejdsmarkedsrapport.

- Vi vil især lægge mærke til, om fredagens voldsomme stigning i den amerikanske beskæftigelse får Powell til at skærpe tonen i forhold til sidste uges rentemøde. Hvis det er tilfældet, kan det presse renterne op, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire