Carlsberg skuffer med forventninger for 2023 ifølge finanshus
7/2 09:22
Carlsberg er kommet "okay" ud af 2022, men skuffer med prognosen for 2023.
Det skriver analytiker James Edwardes Jones fra finanshuset RBC Capital Markets i et notat ifølge Bloomberg News.
Han mener at resultaterne for 2022 endte lidt højere end analytikerkonsensus, men med et blandet billede regionalt, idet kun Central- og Østeuropa endte foran estimater.
For 2023 spiller Carlsberg ud med et bredt spænd, idet bryggerikoncernen ser en organisk vækst i driftsresultatet på mellem minus 5 pct. og plus 5 pct.
Konsensus hos analytikerne er til sammenligning en vækst på 4,08 pct. skriver Bloomberg News.
Prognosespændet er bredt og under forventningerne, men at komme med et bredt spænd er "fornuftigt", mener RBC.
Han mener dog, at prognoseudmeldingen kan smitte negativt af på andre bryggeriaktier tirsdag.
Herhjemme ligger Carlsberg i bunden af C25-indekset med et fald på 1,8 pct. til 960 kr. Carlsbergs rival Royal Unibrew falder desuden 0,3 pct.
I Amsterdam ligger Heineken endvidere 0,1 pct. lavere, og i Bruxelles er aktien i Anheuser Busch Inbev åbnet 0,2 pct. lavere.
.\\˙ MarketWire