Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Handlere satser på højere britisk rentetop efter inflationsoverraskelse

24/5 09:12

Handlere har øget satsning på yderligere rentestigninger hos den britiske centralbank, Bank of England, efter en højere end ventet inflation i Storbritannien har afsporet forventningerne om, at stramningscyklussen er tæt på at være ovre.

Det skriver Bloomberg News.

Kerneinflationen i Storbritannien ramte i april det højeste niveau i årtier, idet inflationen renset for energi- og fødevarepriser tiltog inflationen til 6,8 pct. fra 6,2 pct. i marts.

De samlede forbrugerpriser viste en aftagende stigningstakt på 8,7 pct. på årsbasis i april mod 10,1 pct. måneden før. Økonomerne havde dog ventet et større fald til 8,2 pct.

Pengemarkederne prissætter nu en rentetop for centralbanken på 5,5 pct. sammenlignet med en ventet rentetop på 5,1 pct. tirsdag.

Centralbankens styringsrente er i øjeblikket 4,5 pct. og handlerne har ifølge Bloomberg News nu mere end indregnet en renteforhøjelse på 25 basispoint på næste rentemøde den 22. juni.

.\\˙ MarketWire