Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordeas bøde for hvidvask kan blive større end antaget

5/7 16:36

Nordeas bøde for hvidvask kan blive langt større, end den nordiske storbank har meldt ud.

Det vurderer Kalle Johannes Rose, der er forsker i hvidvasklovgivningen ved CBS, over for Finanswatch.

Nordea er fredag blevet tiltalt for hvidvask for i perioden 2012-2015. Tiltalen omfatter mistænkelige transaktioner for 26 mia. kr. hovedsageligt fra bankens filial på Vesterbro.

Den nordiske storbank har afsat 95 mio. euro - omkring 700 mio. kr. - til betaling af bøder i sager om hvidvask.

Men det kan vise sig at blive dyrere for Nordea, mener CBS-forskeren. Nordea har nemlig forsøgt at få løst sagen uden om retten, men uden held.

- Det indikerer, at NSK (National Enhed for Særlig Kriminalitet) må gå efter signifikant mere, end banken selv havde forventet at betale. Ellers må man formode, at Nordea ville have accepteret et præsenteret bødeforlæg, siger Kalle Johannes Rose til Finanswatch.

Retssagen vurderes at tage flere år og koste både tid og penge i advokatsalær. Derfor må det formodes, at parterne havde indgået et forlig, hvis de var "nogenlunde tæt på hinanden", tilføjer han.

Det vil være første gang, at en hvidvasksag skal for retten herhjemme. Det kan hjælpe med at besvare åbne spørgsmål om fortolkningen af hvidvaskreglerne, mener CBS-forskeren.

Link til originalartikel: https://finanswatch.dk/article17259183.ece

.\\˙ MarketWire