Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ni plusdage i træk og kursløft på næsten 40 pct. til Tesla

9/7 06:34

Aktien i Tesla er vandt mandag frem med 10,4 pct. og sikrede sig dermed sin niende dag i streg med kursfremgang. Dermed er aktien i perioden også steget med næsten 40 pct. - helt præcis 38,5 pct. - til 252,94 dollar.

Fremgangen er kommet i kølvandet af mindre pessimisme omkring elbilproducentens leverancer. Det startede med, at de kinesiske konkurrenter rapportede om vækst i salget i juni, og efterfølgende fulgte Tesla selv trop med en kvartalsmæssig fremgang i sine leverancer i månederne april til juni.

Investorerne ser samtidig frem til to andre begivenheder, der kan rykke kursen i Tesla-aktien, nemlig julis regnskab for andet kvartal og en præsentation af den imødesete selvkørende "robotaxi" i første halvdel af august.

Tesla leverede i andet kvartal 443.956 køretøjer mod ventede 439.302 blandt analytikerne. Produktionen af nye biler løb op 410.831 i perioden.

Leverancerne i perioden fra april til juni var over niveauet i de første tre måneder på 386.810 elbiler, men det var samtidig knap 5 pct. lavere end niveauet i andet kvartal 2023 på 466.140 køretøjer. I første kvartal var tilbagegangen dog endnu større, da den var tæt på 9 pct.

Tilbagegangen i leverancerne er kommet sideløbende med, at Tesla har skåret kraftigt i sine priser som svar på aftagende efterspørgsel, da forbrugerne har været ramt af den høje inflation og højere finansieringsrenter, og som svar på øget konkurrence fra især kinesiske elbilproducenter som BYD, Li Auto, Nio og Xpeng.

- Der er stadig risiko for yderligere prisnedsættelser fremover, og der er stadig spørgsmålstegn ud for fundamentale forhold. Vi står stadig over for en slags "elbilsvinter" med hensyn til efterspørgslen, lød kommentaren til leverancetallene for andet kvartal fra senioraktieanalytiker Dan Levy hos Barclays til Yahoo! Finance i sidste uge.

- Så et godt resultat. Men jeg tror, at den fundamentale makroøkonomiske baggrund stadig er den samme.

Aktien i Tesla er nu steget med 1,8 pct. i 2024, men den er stadig faldet med 38 pct. siden sin lukkerekord i november 2021 i 409,97 dollar.

.\\˙ MarketWire