Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikanske detailkæde nedjusterer og misser forventninger

19/5 13:28

Den amerikanske detailkæde Kohl's har sænket forventningerne til året og kan rapportere om et markant svagere salg i april.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal torsdag før børsåbning i USA.

Kohl's venter nu en justeret indtjening per aktie i indeværende regnskabsår på 6,45-6,85 dollar mod tidligere ventet 7-7,5 dollar. Analytikerne venter ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg en indtjening på 7,03 dollar per aktie.

Derudover sænkes forventningerne til driftsmarginen, så der nu ventes 7-7,2 pct. mod tidligere 7,2-7,5 pct. Omsætningsvæksten ses lande på 0-1 pct. mod tidligere 2-3 pct.

De sænkede forventninger kommer på bagkant af et første kvartal, der viste en væsentlig nedgang sammenlignet med samme periode året forinden.

Den justerede indtjening per aktie endte på 0,11 dollar mod ventet 0,71 dollar. Sidste år lød indtjeningen på 1,05 dollar per aktie.

Det sammenlignelige salg faldt 5,2 pct. mod ventet 0,97 pct. blandt analytikerne, mens nettoomsætningen lød på 3,47 mia. dollar mod ventet 3,71 mia. dollar.

Det er i det hele taget en hård tid for de amerikanske detailkæder, der kæmper med stigende priser.

Onsdag kom der en nedjustering fra lavpriskæden Target, som på driftsmarginen er presset af stigende priser. Den samme forklaring var bag en tilsvarende nedjustering tirsdag fra Walmart .

Lowe's, den store byggemarkedskæde, har onsdag også skuffet med en større negativ vækst i sit første kvartal end ventet, hvilket læner sig op ad meldingen fra konkurrenten Home Depot tirsdag om, at salget vil aftage gennem 2022.

Kohl's-aktien falder 3,5 pct. i formarkedet. Det kommer på ryggen af et fald onsdag på 11 pct.


.\\˙ MarketWire