Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Optimismen aftog efter melding fra ECB

17/5 17:45

De europæiske aktiemarkeder tog toppen af renteoptimismen fredag, efter at Isabel Schnabel, der er medlem af direktionen i Den Europæiske Centralbank, var ude med en advarsel mod to rentenedsættelser i træk.

Det gav handlerne anledning til at holde sig en smule på sidelinjen fredag, hvor de europæiske børser lukkede med mindre fald.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600 endte 0,1 pct. lavere. I Tyskland faldt det toneangivende DAX-indeks 0,1 pct., mens franske CAC 40 gik tilbage med 0,3 pct. Det britiske FTSE 100 faldt 0,2 pct.

Den brede nedgang kom efter en uge, hvor investorerne ellers har kastet sig over de europæiske aktier, der har oplevet den største tilstrømning af kapital i over et år. Det skriver Bank of America ifølge Bloomberg News i et notat.

Det blev dog samlet set til en fremgang over ugen, og det var dermed fjerde uge i træk med plus.

Blandt enkeltaktierne var der fredag positiv fokus på Cartier-ejeren Richemont, der også står bag luksusmærker som Chloé og Montblanc, efter at selskabet kom bedre gennem det skæve regnskabsår 2023/24 end ventet.

Samtidig meddeler Richemont, at der kommer ny direktør fra 1. juni.

Aktien stiger ved middagstid med 5,7 pct.

I den modsatte ende af Stoxx 600 endte et andet af luksusselskaberne - britiske Burberry. Aktien blev sendt ned med 3,5 pct. efter reducerede kursmål fra både Deutsche Bank og JPMorgan onsdag.

Samtidig var UBS ude med en nedslående analyse om aktien, hvor analytiker Zuzanna Pucz ser begrænsede muligheder for, at Burberry kan realisere den turn-around, som selskabet har gang i.

.\\˙ MarketWire