Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsrapport 2010

09-02-11 kl. 9/2 2011 08:36 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)

2010 blev et hårdt år, men Vestas er på rette kurs med rekordstor ordreindgang
på 8.673 MW

Randers, Danmark, 2011-02-09 09:36 CET (GLOBE NEWSWIRE) --Resumé: Årets ordreindgang i 2010 på 8.673 MW havde en værdi på EUR 8,6 mia.,
svarende til EUR 1 mio. pr. MW, hvilket er på niveau med 2009, hvor
ordreindgangen var 3.072 MW med en værdi på EUR 3,2 mia. Ordreindgangen steg
således 182 pct. målt i MW.

Vestas nåede i 2010 sin forventede omsætning, indtjening og
nettoarbejdskapital, som udmeldt den 22. november 2010.

Efter rekordstore overleveringer på 2.557 MW i fjerde kvartal, steg årets
samlede overleveringer til kunderne i 2010 med 1.078 MW til 5.842 MW fra 4.764
MW i 2009. Stigningen på 36 pct. i omsætningen til EUR 6,9 mia. skyldes
fremgangen på 23 pct. i overleveringerne. Det samlede vindkraftmarked faldt
derimod ifølge vindorganisationen GWEC fra 38,6 GW i 2009 til en installeret
kapacitet på 35,8 GW i 2010. Serviceforretningen, der ultimo 2010 omfattede
31.000 MW omsatte for EUR 623 mio., hvilket var en stigning på 24 pct.
EBIT-marginen blev 6,8 pct. før og 4,5 pct. efter afholdelse af engangsposter
på EUR 158 mio. til fabrikslukninger og afskedigelser, som udmeldt den 26.
oktober 2010.

Det frie cash flow blev EUR (733) mio. efter investeringer på i alt EUR 789
mio. i regionalisering og kvalitet, forskning og teknologiudvikling. I andet
halvår 2010 genererede Vestas et frit cash flow på EUR 325 mio., heraf EUR 145
mio. i fjerde kvartal. Det frie cash flow var EUR (842) mio. i 2009. Den
nettorentebærende gæld, der steg til EUR 896 mio. pr. 30. juni 2010, var EUR
579 mio. ultimo 2010, hvilket svarer til virksomhedsobligationen på EUR 600
mio., som Vestas udstedte den 23. marts 2010. Ved årets udgang trak Vestas
således ikke på sine kreditfaciliteter. Ved udgangen af 2010 var Vestas'
beholdning af faste og ubetingede ordrer 7.622 MW med en værdi på EUR 7,7 mia.
mod 5.015 MW og EUR 5,4 mia. året før.

Ulykkesfrekvensen blev reduceret med 38 pct. til 5,0 pr. en mio. arbejdstimer,
kundetilfredsheden var uændret, mens den grønne energiandel kun nåede 42 pct.,
hvilket skyldes manglende adgang til vedvarende elektricitet på flere nye
lokationer. Vestas' vindkraftværker forbedrede også i 2010 deres ydelse;
således er Lost Production Factor (andel af mulig vind, der ikke høstes) nu
under 3 pct. på de parker, hvor Vestas garanterer ydelsen. Ultimo 2010 havde
Vestas i alt installeret 44.114 MW.

Forventningerne til 2011 er en omsætning på omkring EUR 7 mia. med en
EBIT-margin på 7 pct. efter en forventet stigning på ca. EUR 100 mio. i
afskrivninger og amortiseringer. EBIT-marginen påvirkes også af, at
indtjeningen på nye produkter først begynder at slå igennem i 2012. Omsætning
og indtjening ventes at fordele sig forholdsvis jævnt mellem første og andet
halvår. Første kvartal ventes at udvise et mindre underskud. Det frie cash flow
ventes fortsat at være positivt, selvom investeringerne nu ventes at udgøre EUR
850 mio. mod før ventet EUR 650 mio.

Der udbetales ikke bonus for 2010. I koncernbonusmålene for 2011 indgår en
EBIT-margin på 8,4 pct. (vægt: 35 pct.), et frit cash flow på EUR 200 mio. (30
pct.), et kundetilfredshedsindeks på 72 (20 pct.) og en omsætning på EUR 7 mia.
(15 pct.). I forretningsenhederne indgår også ulykkesfrekvens, lagerdage,
vindkraftværkernes produktion mv. For at skærpe fokus på lønsomhed er kravene
til EBIT-margin og frit cash flow sat højere i koncernbonusmålene end i
forventningerne til året.

Vestas vil i februar 2012 redegøre for forventningerne til 2012.

2009, 2010 og 2011 i korte træk

mio. EUR Forventninger til Helår Helår Q4 Q4
2011 2010 2009 2010 2009
--------------------------------------------------------------------------------
Ordreindgang, 7.000-8.000 8.673 3.072 2.106 1.022
faste og ubetingede
ordrer (MW)
--------------------------------------------------------------------------------
Produktion og 6.000 4.057 6.131 1.626 2.439
afskibninger (MW)
--------------------------------------------------------------------------------
Overleveret til kunder -- 5.842 4.764 2.557 1.419
(MW)
--------------------------------------------------------------------------------
Omsætning 7.000 6.920 5.079 3.123 1.474
--------------------------------------------------------------------------------
- heraf 700 623 504 169 140
serviceomsætning
--------------------------------------------------------------------------------
EBIT-margin (%) 7 6,8*) 4,9 8,3 (3,8)
--------------------------------------------------------------------------------
EBIT-margin, service 15 14 15 -- --
(%)
--------------------------------------------------------------------------------
Finansielle poster, (60) (72) (48) (27) (16)
netto
--------------------------------------------------------------------------------
Skatteprocent (%) 28 34 39 -- --
--------------------------------------------------------------------------------
Nettoarbejdskapital (%) -- 9,7 6,2 -- --
--------------------------------------------------------------------------------
Investeringer 550 458 606 150 113
- materielle aktiver 300 328 227 98 71
- immaterielle aktiver
--------------------------------------------------------------------------------
Frit cash flow > 0 (733) (842) 145 181
--------------------------------------------------------------------------------
Garantihensættelser (%) < 3,0 2,8 5,8 1,9 8,5
--------------------------------------------------------------------------------
Ulykkesfrekvens ≤ 5,0 5,0 8,1 5,5 4,0
--------------------------------------------------------------------------------
Kundetilfredshed 72 64 64 -- --
(indekstal)
--------------------------------------------------------------------------------
Andel af grøn energi 40 42 49 33 44
(%)
--------------------------------------------------------------------------------
Andel af grøn 95 74 85 62 81
elektricitet (%)
--------------------------------------------------------------------------------
Kvalitetsniveau, ultimo ≥ 5 ~ 5 > 4 -- --
(Sigma)
--------------------------------------------------------------------------------
*) før engangsomkostninger på EUR 158 mio.

Presse- og analytikermøde i London,
onsdag den 9. februar 2011 kl. 15.00 (CET)/14.00 (London-tid)

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten afholdes informationsmøde i
dag onsdag kl. 15.00 (CET)/14.00 (London-tid) for analytikere, investorer og
pressen på:

The London Marriott West India Quay Hotel
22 Hertsmere Rd
Canary Wharf
London, E14 4ED
England.

Yderligere detaljer på www.vestas.dk/investor.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til koncernchef Ditlev Engel eller til Senior
Vice President for Group Communications, Peter Wenzel Kruse, begge på tlf. 9730
0000.

Med venlig hilsen

Vestas Wind Systems A/S


Bent Erik Carlsen Ditlev Engel
Bestyrelsesformand Koncernchef




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestas Wind Systems

PRIS 572,50
ÆNDRING +9,00 (+1,60%)
ÅBEN 563,50
SIDSTE LUK 563,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER