EDF Energies Nouvelles og Vestas indgår rammeaftale
30-06-11 kl. 30/6 2011 18:43 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
EDF Energies Nouvelles vil købe mindst 50 pct. af alle sine fremtidige onshore
vindinstallationer i Europa og mindst 30 pct. af alle sine onshore fremtidige
vindinstallationer i USA fra Vestas til levering i 2012 til 2014.
Randers, Danmark, 2011-06-30 20:43 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Med aftalen har EDF Energies Nouvelles (EDF EN), en leder inden for vedvarende
energi, forpligtet sig til at købe vindmøller fra Vestas for mindst 50 pct. af
alle sine fremtidige onshore vindinstallationer i Europa og mindst 30 pct. af
alle sine fremtidige onshore vindinstallationer i USA til levering i 2012 til
2014. Desuden nåede Vestas i dag inden for denne aftale en samlet kapacitet af
faste og ubetingede ordrer på 180 MW.
Den bindende ‘share of wallet'-aftale for årene 2012-2014 er indgået med EDF
EN, dets europæiske søsterselskaber og det amerikanske datterselskab, enXco.
EDF EN er en af verdens største aktører inden for produktion af vindenergi og
vedvarende energi
Aftalen indeholder ligeledes et VestasOnline® Business SCADA-system og
muligheden for at etablere adskillige service- og vedligeholdelseskontrakter i
flere lande i tæt partnerskab med EDF EN.
EDF EN vil under denne rammeaftale sammen med Vestas videreudvikle sine
forretningsaktiviteter i Frankrig, Italien og Grækenland. Derudover vil
virksomheden oprette nye anlæg med Vestas i USA, Storbritannien, Tyskland og
Polen samt på flere nye markeder.
EDF EN har valgt Vestas på grund af selskabets globale omfattende erfaring
inden for siting, installation, teknisk driftssupport og service af
vindkraftværker på alle de markeder, hvor EDF EN opererer samt på grund af dets
brede produktprogram, som går fra V52-850 kW-møllen til den nyligt lancerede
V112-3.0 MW-model.
Vestas har ligeledes i dag under denne rammeaftale underskrevet en fast og
ubetinget ordre på 80 MW på projekter i Europa. Derudover kan det nu også
offentliggøres, at de 100 MW til projekter i Europa nævnt i Vestas'
selskabsmeddelelse nr. 42/2010 af 8. november 2010 ligeledes er inkluderet i
denne rammeaftale, hvilket bringer den samlede kapacitet under denne aftale på
180 MW til projekter i Europa. I henhold til aftale med kunden, kan der ikke
gives yderligere oplysninger om projektet.
Ditlev Engel, koncernchef for Vestas Wind Systems A/S, tilføjer: “Det er et
vigtigt kapitel i Vestas' og vindenergis historie, når et stort og
verdensomspændende elselskab som EDF EN underskriver en aftale af denne
størrelse, og samtidig er det en bekræftelse på, at vindenergi i dag er
'mainstream'. Aftalen forventes for Vestas at have et potentiale på op til
2,000 MW eller endog mere. Rammeaftalen er resultatet af et tæt samarbejde og
et stærkt forhold mellem EDF EN og Vestas, og jeg vil gerne takke EDF EN for
dets tillid til vores teknologi, vores medarbejdere og vores kompetencer samt
mine kolleger for deres hårde arbejde og engagement for at få dette til at
ske.”
David Corchia, CEO for EDF EN, siger: “Denne aftale er resultatet af en grundig
møde- og forhandlingsproces med flere globale producenter. Produkternes
konkurrenceevne, det omfattende produktprogram samt Vestas' høje kvalitet inden
for service gjorde forskellen.”
“Jeg glæder mig meget over, at det tillidsfulde samarbejde, som vores to
koncerner har opbygget gennem næsten ti år, vil blive styrket gennem dette
partnerskab. Derudover giver det begge koncerner den synlighed, som er
nødvendig for at vi kan forfølge vores respektive udvikling. Der er ingen tvivl
om, at dette er en stor og vigtig aftale, der vil gøre det muligt for os at
levere konkurrencedygtige løsninger inden for vedvarende energi,” siger David
Corchia.
Juan Araluce, President for Vestas Mediterranean, siger: “Vi glæder os meget
over at annoncere underskrivelsen af denne rammeaftale med EDF EN. EDF EN er en
del af et af de største elselskaber i verden, og Vestas er den største globale
leverandør af vindteknologi og service. Det er naturligt, at EDF EN er en key
account-kunde for Vestas, og at vi har fastholdt et tæt forretningssamarbejde
gennem så mange år. Begge selskaber har den samme mission - at videreudvikle
vindenergi rundt omkring i verden og at gøre vindenergi til en endnu mere
konkurrencedygtig og pålidelig energikilde.”
“Hos Vestas undersøger vi altid nye muligheder for samarbejde med EDF EN, og vi
ser hele tiden på, hvordan vi bedre kan støtte EDF EN med hensyn til udvikling,
ekspansion og lønsomhed af deres vindforretning. Denne rammeaftale er et klart
eksempel på dette. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med EDF EN på de
mange spændende projekter rundt verden rundt,” siger Juan Araluce.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas' forventninger til 2011, jf.
selskabsmeddelelse nr. 18/2011 af 4. maj 2011.
Kontaktdetaljer:
Juan Araluce y Martínez de Azagra Peter Wenzel Kruse
President Senior Vice President of Group Communications
Vestas Mediterranean, Spanien Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Tlf.: 9730 0000
For yderligere information og for at arrangere interviews, venligst kontakt:
Michael Holm (danske og internationale medier)
Tlf.: +45 9730 3236
Mobil: +45 4083 6698
Email: [email protected]
Maria J. Vazquez (medier i Middelhavs-regionen)
Tlf.: +34 91 362 80 00
Mobil: +34 610 52 69 12
Email: [email protected]
Om Vestas
Vestas er et globalt selskab med mere end 30 års erfaring og knowhow inden for
vindenergi. Med en installeret base på flere end 43.000 vindmøller eller 44.000
MW fordelt på 66 lande er Vestas verdens førende og mest engagerede leverandør
af vindenergiløsninger. Vestas har en arbejdsstyrke på omkring 22.000
højtuddannede og engagerede medarbejdere i hele verden. For at lære mere om
Vestas, se www.vestas.dk eller www.vestas.com.
Om EDF EN
Med aktiviteter i Europa og Nordamerika, er EDF EN markedsleder inden for
produktion af grøn energi. Med en udvikling fokuseret på vindenergi gennem
mange år og på det seneste på solceller, er koncernen også aktiv på andre
segmenter inden for markedet for vedvarende energi: små vandkraftværker,
havenergi, biomasse, biobrændsel og biogas. Derudover ekspanderer koncernen
inden for forsyning af vedvarende energi. EDF EN er et datterselskab i
EDF-koncernen. For yderligere information, venligst se
www.edf-energies-nouvelles.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar