NKT Cables vinder Baltic 2 søkabelprojekt
09-08-11 kl. 9/8 2011 08:01 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)
NKT Cables har indgået kontrakt med 50Hertz Offshore GmbH til en værdi af ca.
750 mDKK (95 mEUR) vedr. offshore vindmølleparken Baltic 2. For NKT Cables er
Baltic 2 endnu et turnkey projekt der omfatter armerede højspændingssøkabler,
tilbehør og installation. Kablerne vil blive produceret på fabrikken i Køln.NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Den 9. august 2011
Meddelelse nr. 12
NKT Cables vinder Baltic 2 søkabelprojekt
NKT Cables har indgået kontrakt med 50Hertz Offshore GmbH til en værdi af ca.
750 mDKK (95 mEUR) vedr. offshore vindmølleparken Baltic 2. For NKT Cables er
Baltic 2 endnu et turnkey projekt der omfatter armerede højspændingssøkabler,
tilbehør og installation. Kablerne vil blive produceret på fabrikken i Køln.
Den tyske vindmøllepark Baltic 2 (tidl. Kriegers Flak) bliver placeret ca. 32
km. nord for øen Rügen i Østersøen. 80 vindmøller med en kapacitet på 288 MW
vil dække et areal på 27 km2. Ca. 340.000 husholdninger vil modtage el fra
vindmølleparken, som forventes at producere strøm i løbet af 2013.
- Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med 50Hertz Offshore GmbH. Baltic 1
var NKT Cables' første søkabelprojekt produceret på den nye fabrik i Køln, og
vi har gjort nogle erfaringer, som begge parter nu vil få glæde af i Baltic 2
projektet, siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i NKT Holding.
NKT Cables skal levere ca. 60 km 150 kV, vekselstrøms højspændingssøkabel med
tre ledere.
Yderligere information
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 4348 2000.
Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør
NKT Cables er en del af NKT Holding. Læs mere på www.nkt.dk og www.nktcables.com
______________________________________________
NKT Holding A/S er et af Danmarks store industrikonglomerater med 9.200
medarbejdere og en omsætning i 2010 på 14,5 mia. DKK. Koncernen omfatter NKT
Cables (energisektoren), Nilfisk-Advance (rengøringsløsninger), Photonics
Group, (den optiske industri) og det 51% ejede NKT Flexibles
(offshore-sektoren). Se mere på www.nkt.dk.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NKT Holding
NKT_Cables_vinder_Baltic2_ordre_DK_12.pdf 



