Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lars Frederiksen træder tilbage som adm. direktør for Chr. Hansen Holding A/S; Cees de Jong er udpeget til ny adm. direktør

05-02-13 kl. 5/2 2013 07:18 | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)

Hørsholm, 2013-02-05 08:18 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr. 5/2013


Efter 33 år hos Chr. Hansen, heraf 14 år i direktion og otte år som
administrerende direktør har Lars Frederiksen valgt at træde tilbage som adm.
direktør for Chr. Hansen Holding A/S per den 31. marts 2013, for at afse tid
til eksterne bestyrelsesposter.

Med virkning fra den 1. april har bestyrelsen udpeget Cees de Jong, 51 år, til
ny adm. direktør for Chr. Hansen Holding A/S.

Lars Frederiksen har været ansat i Chr. Hansen siden 1980, og blev i 1999
udnævnt til medlem af direktionen i det tidligere Chr. Hansen Holding A/S. I
april 2005 blev han, i forbindelse med PAI’s opkøb af firmaet, udnævnt til adm.
direktør.

”Lars har stået i spidsen for den imponerende transformation af Chr. Hansen
Holding A/S under PAI’s ejerskab samt den succesfulde børsintroduktion på
NASDAQ OMX København i 2010. Gennem Lars’ otte årige lederskab og efter næsten
tre år som børsnoteret selskab har Chr. Hansen i dag etableret sig som en
førende global leverandør af bioscience-baserede ingredienser til såvel
fødevare- som den farmaceutiske industri og med en stærk platform for forsat
profitabel vækst. Lars har besluttet, at det nu er tid til at søge andre
udfordringer i livet og på vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Lars for
hans bidrag til Chr. Hansen samt ønske ham alt det bedste i fremtiden,” udtaler
bestyrelsesformand, Ole Andersen.

“Chr. Hansen er en fantastisk virksomhed. Jeg er stolt af mine 33 år i
virksomheden og for det privilegium at have haft muligheden for at være adm.
direktør i de sidste otte år. En periode hvor vi konstant har transformeret og
udviklet virksomheden. Jeg har nu besluttet at søge nye udfordringer, herunder
at bruge mere tid på bestyrelsesarbejde,” udtaler adm. direktør Lars
Frederiksen.

Cees de Jong har en doktorgrad i medicin fra Erasmus Universitetet i Rotterdam
kombineret med en MBA fra Rotterdam School of Management. Hans professionelle
karriere startede i 1989 hos Gist-Brocades (NL), hvor han bestred forskellige
stillinger, herunder Managing Director for Industrial Pharmaceutical
divisionen. Efter DSM’s opkøb af Gist-Brocades i 1998 blev Cees de Jong udnævnt
til President for DSM’s Anti-infectives division.

I 2000 tiltrådte Cees de Jong som President for Campina’s Industrial Products
division, og fra 2003-2007 arbejdede han for Quest International som Group Vice
President & Head of Flavour divisionen. I 2007 blev han ansat i Crucell, hvor
han som COO førte virksomheden igennem en transformationsproces til et fuldt
integreret biofarmaceutisk selskab, indtil Crucell i 2011 blev opkøbt af
Johnson & Johnson. Cees er uafhængigt bestyrelsesmedlem af The Board of Protein
Sciences Corporation (USA).

Formand for bestyrelsen, Ole Andersen, udtaler ”Jeg er glad for at vi har været
i stand til at rekruttere Cees, som kommer med en unik viden om både
ingredienser og biofarmaceutiske produkter. Jeg er overbevist om, at han er den
rette til at tage Chr. Hansen til det næste niveau,”.

Cees de Jong udtaler: ”Chr. Hansen har skabt et meget stærkt fundament og er
godt positioneret til fremtiden. Jeg er beæret og ser frem til denne mulighed
for sammen med 2.500 engagerede medarbejdere, at fortsætte den positive
udvikling for Chr. Hansen.”


For yderligere information kontakt venligst:

Ole Andersen, Formand for bestyrelsen

Anders Mohr Christensen, Senior Director, Investor Relations

Tlf: +45 4574 7618

Kristine Ahrensbach, Kommunikationschef

Tlf: +45 4574 7623



Om Chr. Hansen

Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige
ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri
og landbrugssektoren. Vores produkter omfatter kulturer, enzymer, probiotika og
naturlige farver, og alle løsninger er baseret på stærke forsknings- og
udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi.
Omsætningen i regnskabsåret 2011/12 var EUR 699 mio. Virksomheden er
markedsførende inden for alle sine divisioner – Cultures & Enzymes, Health
& Nutrition og Natural Colors – og har mere end 2.450 engagerede
medarbejdere i over 30 lande. Chr. Hansen blev grundlagt i 1874 og er
børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Få yderligere oplysninger på
www.chr-hansen.com.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Chr. Hansen Holding

PRIS 561,00
ÆNDRING +2,00 (+0,36%)
ÅBEN 562,00
SIDSTE LUK 559,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER