Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Københavns Fondsbørs - Handelsregler


25514 5/2 2010 10:11
Oversigt

Handelsdag
Handelsdagen på Københavns Fondsbørs begynder med en åbningsauktion i hvert enkelt værdipapir.

Åbningsauktionen starter kl 8:45 og slutter kl 9:00, hvor alle ordrebøger åbner på præcis samme tid. I åbningsaktionen kan der indlægges ordrer, men disse handles først kl 9:00 når den kontinuerlige handel begynder. Åbningskursen fastsættes til den kurs hvor den største volumen kan omsættes. Handel med obligationer begynder allerede kl. 8:30

Kontinuerlig handel begynder efter åbningsaktionen, og i dette tidsrum kan du indlægge ordrer direkte på Fondsbørsen. I denne periode indberettes der ligeledes handler, der er handlet udenom Fondsbørsen. I den kontinuerlige handel matches alle de indkomne købs- og salgsordrer automatisk.

Lukkeauktion begynder kl. 16:55. Mellem kl 16:59:30 og 17:00 lukker alle papirerne på én gang. Lukkeauktionen anvender "åbent opråb", hvilket betyder, at der informeres om de 5 bedste prisniveauer og mængder. Auktionskursen fastsættes på det prisniveau, hvor den største mængde kan omsættes.

Alle ordrer med en pris bedre end auktionskursen vil blive matchet først. Det er ikke givet, at alle order med en pris lig auktionskursen handles.

Skjulte mængde i auktioner ? Ved ?skjult mængde ordrer? vil mængden også være skjult i auktionerne.

Til tidsproritering anvender Fondsbørsen FIFO-princippet (First In First Out), dvs. ordrer med samme pris handles efter det tidspunkt, de er registreret i handelssystemet. Hvis der kan foretages matching (hvor køber og sælger er samme medlem), vil disse ordrer blive handlet forud for de øvrige ordrer Delmarkederne for investeringsbeviser åbner efter samme procedure.

Ordrer typer og betingelser
Limit ? Køb eller salgs-ordren bliver indlagt til en fastbestemt kurs.

Bedst muligt ? Denne ordretype har førhen betydet at man ville købe eller sælge hele sin mængde til bedste kurs, uanset om man også bliver handlet i andet eller tredje prisniveau. Nu betyder ?bedst muligt? at man kun sælger eller køber på det først prisniveau. Dermed fyldes hele ens ordre nødvendigvis ikke helt ud, såfremt at volumen på bedste bud og udbud ikke er stort nok.

Placerer man en bedst mulig ordre i åbne- og lukkeauktionen, vil den handles på hvv. åbne- og lukkekursen såfremt der er nok bud/udbud på den kurs. Tidsprioriteten forværres ved valg af bedst mulig i auktionerne i forhold til limitordre. Vil man derfor købe eller sælge bedst muligt i auktionerne skal man vælge limit som ordretype og derefter sætte kursen meget højt eller lavt, alt efter om man ønsker at købe eller sælge papirer.

Stop Limit? Ved at bruge stopordrer kan du afgive ordrer som først indlægges, når der i markedet opnås en bestemt stopkurs (også kaldet "trigger-kursen"). Du kan selv vælge om stopkursen skal være seneste handlede kurs eller bud/udbudskursen.

Stopordrer fungerer ved, at du i ordrebilledet angiver antal og pris for din købs- eller salgsordre. Som ordretype vælger du "stop limit", hvilket giver dig mulighed for at angive din stopkurs. Med stopkurs menes, at når den senest handlede kurs i markedet for den pågældende aktie er lig eller passerer din stopkurs, vil din købs- eller salgsordre blive aktiveret og indlagt i markedet til din salgskurs

Fill and kill - Så meget af ordren som muligt handles øjeblikkeligt på kursen i markedet eller bedre. Resten af ordren slettes straks.

Fill or kill - Hele ordren udfyldes øjeblikkeligt på kursen i markedet eller bedre. Hvis dette ikke er muligt vil ordren blive slettet straks.

Fill or kill og Fill and kill er en øjeblikkelige ordrer, der vil blive slettet med det samme hvis betingelsen ikke kan opfyldes. Skal ordren blive liggende i markedet, skal du altså IKKE vælge nogle ordrebetingelser.

Skjult mængde? Kun en del af ordrens samlede mængde, vil være synlig i markedet for de andre markedsdeltagere. Bliver den synlige mændge delhandlet vil man miste sin tidsprioritering og komme bagest i rækkefølgen inden for den givende kurs.

Handelsposter og småordrer
Handelsposter og småordrer Handelspoststørrelsen for aktier noteret på Københavns Fondsbørs er en. Det samme gør sig gældende på børsen i Helsinki og Stockholm.

Aktier handlet på børsen i Oslo handles efter princippet med ?handelsposter og småordrer?.

Handelspostordrer er det minimum antal af aktier i en ordre, der skal til for at kunne påvirke kursen i markedet. Med andre ord er det kun handelspostordrer, der er kursbærende (dvs. sætter en kurs i markedet) og kan danne spreads i markedet (forskellen mellem bedste bud- og udbudskurs). Ligeledes er det også kun handelspostordrer, der opdaterer senest betalte kurs.

Småordrer er ordrer på mindre end én handelspost. Småordrer danner ikke spreads og kan kun handles til den senest handlede kurs. Småordrer er derfor også mindre likvide end handelsposter. I vores systemer har vi filtreret markedsdybderne således, at du i kurslisterne kun kan se handelspostordrer. Selvom du ikke kan se en indlagt småordre i markedsdybden, er den dog stadig indlagt.

Senest handlede kurs er den kurs, der opdateres af systemgenererede handler lig med eller større end en handelspost. Kursen opdateres endvidere også af indberettede standardhandler, der er handlet udenom Fondsbørsen.

Obligationer
Obligationer på Fondsbørsen i København handles også efter princippet, ?handelspostordrer og småordrer?. For de ultralikvide obligationer svarer en handelspost til nominelt kr. 1.000.000 og kr. 100.000 for de mindre likvide obligationer.

For obligationer kan man indlægge sine ordrer med følgende kursspring, der afhænger af papirets likviditet:

Ultra likvide obligationer = 0,01

Likvide obligationer = 0,05

Mindre likvide obligationer = 0,25

Udtrækning af obligationer foregår matematisk, hvilket medfører, at de nominelle beholdninger i obligationer kan være med decimaler. Ved salgsordrer kan du således handle i nominelle beløb i decimaltal.



5/2 2010 10:46 CHjort 025521



Aka, har du ikke dette på en PDF, så folk kan printe ud og GEMME!

Mv.



5/2 2010 10:55 325523



Jo det kan jeg da lave. Vupti!
pdfK_benhavns_Fondsb_rs___Handelsregl..



5/2 2010 11:02 collersteen 425526



Man skal nok lige gøre opmærksom på at afsnittet om ordretyper (fill and kill og den slags) er specifikt for Etrade og som sådan ikke har noget med Fondsbørsen at gøre.

Jeg har iøvrigt lige spildt alt for lang tid (som vanligt) på at rode rundt på OMX's hjemmeside for at finde noget info om de nye regler. Umiddelbart kan jeg kun komme frem til vedlagte lille sag på 76sider.
Men der er alt vist også forklaret ned til mindste detalje.
pdfmarket_model_version_1_1_januar_21..



5/2 2010 11:08 CHjort 025529



Kanon- aka og coller. TAK- så må vi bare håbe, at folk gider, at læse hvad der står



5/2 2010 15:46 TeamGarlic 325556



Hej Collersteen og andre

Det er ikke specielt for Etrade. Jeg er selv systemkonsulent på et handelssystem til de nordiske fondsbørser og vi skal knokle en vis legemsdel ud af bukserne i denne week-end for at være klar til Inet på mandag.

Fill and Kill (FaK) og Fill or Kill (FoK) er ikke altid implementeret i webbank-løsningerne, så kunderne kan ikke anvende disse.

mvh Lars Bech



5/2 2010 18:24 kekn06ab 025560



Tak for gennemgangen.

Jeg har dog altid været Nordea kunde og deres online investering har irriteret mig noget så grusomt. Mange af de ting du nævner er desværre ikke muligt... kæft hvor ville det være rart at kunne sætte et stoploss.

Åbenbart er online investering ikke øverst på deres dagsorden, jeg har haft fat i dem en hel del gange efterhånden.



8/2 2010 11:55 Fiskemanden 125612



Hej !god information!
Har samme erfaring som "kekn06ab"!!
Norda er totalt værdiløse som online investeringsbank!!
Har flere gange diskuteret med min rådgiver om vilkår,men samme svar, de kan intet gøre ,for privatkunder.
Selv var jeg mægtig utildfreds med geyret:beholdningsændringsafgift!!som skal lægges ved køb og salg ,hvad i h......!mener de ?
Nu kigger jeg mig om efter en bedre investeringsportal/bank men ved ikke rigtigt hvem som yder bedste service til fornuftig pris,uden skjulte afgifter!??
Som nu får jeg ingen information fra Nordea om noget som er af interesse!



6/2 2010 19:40 collersteen 025571



Hej Lars.
Tak for det.
Det jeg blot mente var, at det der stod i filen var taget fra Etrades hjemmeside og dermed specifikt for Etrade - altså, at det ikke er Fondsbørsen der udbyder disse ordretyper om man så må sige.
Men det foregår via mæglerne og deres egne systemer.
Formoder jeg?... uden at kende noget særligt til fondsbørsens it-systemer og deres opbygning.
Det system du arbejder på er så også til implementering/brug hos en mægler?

God weekendarbejdslyst

Mvh
collersteen



8/2 2010 16:40 TeamGarlic 025623



Hej Collersteen

Ja vores system anvendes af mange mæglere i DK. De har så typisk deres egen web-frontend eller anvender én fra deres edb-central.
Fondsbørsen udbyder disse ordretyper til mæglerne, men jeg har ikke set det implementeret i nogen front-end. Men mon ikke, at det kommer på et tidspunkt - det vil jeg tro.

Og jowtak - sikken week-end - masser af arbejdstimer.

mvh Lars Bech



8/2 2010 17:48 collersteen 025627



Nu hvor jeg lige har haft lejlighed til at kigge lidt i pdf'en skal jeg ellers love for at auktionerne er blevet en større videnskab med de mange forskellige ordretyper der nu findes.
Det ender vel snart med at man skal være akademiker for at kunne finde ud af at handle på børsen....



6/2 2010 10:33 faurschou 025564



Jeg har lige modtaget dette fra min bank, så der er AKA's fine indlæg er vist lige ved at være forældet.

Kære Webbank- / Webbank Erhverv-kunde

Overgang til ny handelsplatform på Nasdaq Omx-børs:

Fra fredag d. 5.2.2010 kl. 17.00 til søndag d. 7.2.2010 vil det
grundet implementeringen af den nye handelsplatform på fondsbørsen
ikke være muligt at indlægge fondsordrer.
Ordrer løbende over weekenden kan desuden blive berørt.

Ligeledes skal vi gøre opmærksom på, at omlægningen til den nye
platform kan give problemer i forbindelse med afgivelse og
afregning af ordrer mandag d. 8.2.2010 om morgenen.

Desuden skal vi gøre opmærksom på, at procedurerne for åbnings- og
lukkeauktionerne ændres.
For åbningsauktionen gør det sig fremover gældende, at alle
papirer åbner kl. 09.00.00
I lukkeauktionen lukker alle papirer i tilfældig rækkefølge mellem
16.59.30 og 17.00.00

Med venlig hilsen
Handelsbanken





8/2 2010 11:23 125611



København, 8. februar 2010 - NASDAQ OMX-gruppen (NASDAQ:NDAQ) meddeler, at de
har gennemført en vellykket udrulning af INET-handelssystemet på alle syv
aktiemarkeder i de nordiske lande (København, Helsingfors, Island og Stockholm)
samt de baltiske lande (Riga, Tallinn og Vilnius).

INET-handelssystemet har hidtil betjent NASDAQ-markedet i USA samt selskabets
MTF'er i London, NASDAQ OMX Europe, men fra i dag anvendes systemet på alle
NASDAQ OMX' aktiemarkeder over hele verden.

Hans-Ole Jochumsen, President for NASDAQ OMX Nordic udtaler: "Skiftet til et nyt
handelssystem er en af de største infrastrukturelle forandringer i de nordiske
og baltiske aktiemarkeders historie. Nu hvor INET er på plads, kan vi tilbyde
investorer adgang til verdens hurtigste og mest skalerbare handelssystem.
Handelsmængde og likviditet kan øges til glæde for alle investorer og i sidste
ende de regionale økonomier. Det betyder, at vi som børs samt de nordiske og
baltiske regioner vil være bedre klædt på til at tackle udfordringerne på de
stadig mere konkurrenceprægede europæiske markedspladser."

NASDAQ OMX' INET-teknologi er den mest effektive og skalerbare handelsplatform i
verden med hastigheder på mikrosekunder samt høj driftsikkerhed og kapacitet.
INET-systemet er i stand til at klare en million beskeder pr. sekund med en
gennemsnitlig hastighed på under 250 mikrosekunder, hvilket er det hurtigste som
nogen børs eller noget alternativt handelssystem i verden kan klare. INET er
desuden grundpillen i GENIUM, den børsteknologi der udbydes af NASDAQ OMX.

Anna Ewing, CIO for NASDAQ OMX, udtaler: "Et af de primære mål med fusionen var
at forbinde alle vores børser via en enkelt handelsplatform, og vi er nu i stand
til at udnytte stordriftsfordelene optimalt. Flytningen af vores syv børser til
én platform i en enkelt udrulning er en bedrift uden sidestykke i børsverdenen,
og vi er begejstrede over, at vi nu kan tilbyde denne revolutionerende teknologi
på vores nordiske og baltiske markeder."



9/2 2010 19:23 collersteen 125681



Så fik vi det nye handelssystem igang og her er et par kommentarer fra børsdirektøren:
http://borsen.dk/investor/nyhed/176196/

Nu er det jo sådan, at likviditet per (lærebogs-)definition er godt. Mere likviditet må derfor være mere godt. Jeg må dog indrømme, at jeg så småt er gået igang med at overveje om der egentlig også findes et begreb der hedder "for meget likviditet"...?

På et eller andet plan skulle man mene, at aktiemarkedet på kort sigt reelt set er et nulsumsspil, og da computerne jo ikke arbejder gratis, er spgm. vel hvem der kommer til at betale gildet for den stigende handelsaktivitet? Bliver det computerne der udkonkurrerer hinanden eller bliver det de langsigtede (og private?) investorer der kommer til at betale prisen ifm. af højere indirekte transaktionsomkostninger? (de direkte iform af kurtager m.v. er jo generelt set faldende).

Betyder mere likviditet reelt set, at vi på kort sigt kommer til at se mere volatilitet, fordi computerne på et eller andet plan har en flokmentalitet? Det er i sig selv lidt paradoksalt, da mere likviditet burde føre til mindre volatilitet? Det er selvfølgelig godt for de enkelte hardcore private daytradere at der er så meget volatilitet som muligt, men et eller andet sted er der jo en regning der skal betales. Hvem tager den?

Nu kan det godt være at det til dels skyldes finanskrisen og de afledte effekter (herunder større usikkerhed), men det er klart min opfattelse, at vi de sidste 1-2 år her set langt flere og større udsving på kort sigt - selv i de helt store og ultralikvide aktier.
Noget andet der også slog mig da jeg lige sad og kiggede lidt på MarketWatch er hvor stor korrelation der er i udviklingen i de forskellige indeks i europa - http://www.marketwatch.com/ klik på Europe under Markets ovre til højre og før så musen henover london, frankfurt og paris og se udviklingen. Den store forkromede forklaring er naturligvis en stigende globalisering af de noterede selskaber og deres aktiviteter, men den anden forklaring tror jeg også i høj grad kan have noget med computere og algoritmer at gøre.

Det er alt sammen nok lidt halvgammelt nyt, men jeg kom blot til lige at tænke over det hele.

Har I nogle kommentarer til om der er noget der hedder "for meget likviditet" eller er det ikke likviditeten men istedet algoritmerne og deres flokmentalitet der kan være et problem?

Jeg har ikke selv noget klart svar, men kom blot til at tænke lidt over tingene, da jeg så interviewet med Sibbern.

Jo mere flokmentalitet der bliver, jo mere profitabelt må det også være at blive "contrarian"..... men også langt mere farligt, hvis man ikke kan time sin Rasmus-modsat indstilling perfekt...

Er der nogen med et par links til evt. undersøgelser af hvad algoritmer, computere og øget likviditet betyder for markedet og for de forskellige aktørers afkast og transaktionsomkostninger? For jeg nægter simpelthen at tro at vi alle kan vinde på det her....



31/3 2010 14:34 collersteen 127728



Mht. det nye handelssystem havde vi lige en lille chatsnak om tidsprioriteringen.
Jeg skal nok lige vende tilbage med resultatet af den "test" jeg omtaler, selvom det nok ikke har interesse for særligt mange.

Her lidt fra chatten:

af collersteen Men overrasket over at jeg lå forrest. Det må være hvis man laver en ordre der løber over flere dage.
31/3 15:00
af Gobe Det kan du ikke være sikker på. Har tidligere drøftet netop den problematik med E-trade, der siger først til mølle, - hver dag !
31/3 15:02
af Gobe Havde kæmpe problemer med netop min gamle mæglers håbløse og langsomme platform, der altid sikrede, at jeg lå sidst i køen.
31/3 15:05
af collersteen men er det før eller efter den nye omx-platform at du har drøftet det med etrade ?
31/3 15:05
af Gobe Det er længe siden og i princippet kan meget være ændret. Dengang var det upload hver dag !
31/3 15:06
af collersteen jeg kan i hvert fald se i brokeren at nogle af mine ordrer ligger i ordrebogen på selv når clearing har været der og alle dagsordrer er slet
31/3 15:09
af Gobe Mon ikke man skubber langsigtede ordrer til side, når man clearer dagens handler og så uploader hver morgen ?
31/3 15:10
af Gobe men har ikke problemet længere og har aldrig haft det med E-trade, da jeg kun lægger ordren ind over dagen.
31/3 15:12
af collersteen http://www.proinvestor.com/uploads/boards/25526_market_model_version_1_1_januar_21_2010___Copy.pdf
31/3 15:13
af collersteen side 31, punkt 3
31/3 15:14
af Gobe Du skal adskille E-trades platform fra KF's handelsmodul. Det er to forskellige ting. De enkelte mægleres handler tror jeg skal uploades
31/3 15:14
af collersteen så en lille fordel kan der måske være i nogle aktier....
31/3 15:14
af Gobe hver dag.
31/3 15:17
af collersteen måske..... men jeg tror nu at GTC-ordren i brokeren følger det der er beskrevet der.
31/3 15:18
af Gobe Det afklarer så diskusionen ! Altså du forbliver først i køen over night, hvis du allerede ligger der. Fint nok !
31/3 15:18
af collersteen om det også er tilfældet med ordre via etrade-hjemmesiden ved jeg ikke, men jeg laver en test på det idag.
31/3 15:20
af Gobe Hvorfor skulle det ikke være det samme ?
31/3 15:23
af collersteen det ved jeg ikke, men det kunne jeg forestille mig. På hjemmesiden har du eks. ikke en direkte "GTC" mulighed....
31/3 15:23
af collersteen men kan lave en ordre med udløb langt ude i fremtiden. Om det er det samme vil tiden vise
31/3 15:25
af Gobe Det bliver da rart at vide, hvad du kommer frem til
31/3 15:28
af Gobe Fint nok, vi får se !



6/4 2010 23:28 collersteen 227934



Jeg må hellere lige følge op på ovennævnte efter min test.
Indlægger man via Etrade's hjemmeside og sætter ordreudløb til et pænt stykke ude i fremtiden sker der ganske rigtigt det som Gobe skriver. At ordren slettes hver aften og indlægges påny hver morgen.

Indlægger man ordren via Etrade Broker som en "gtc" (good till cancelled) ligger den i OMX-handelssystemet også efter luk og man bevarer dermed sin tidsprioritering fra den oprindelige ordreindlæggelse.

Mon ikke det kun er et spgm. om tid førend Etrade's hjemmeside også kan arbejde fuldt ud med OMX' nye handelssystem og udnytte de muligheder det giver.




7/4 2010 08:41 Gobe 027943



Det understreger så bare, at bruger man en mægler med forældede og langsomme platforme, - er man sikker på at have tabt allerede i åbningsauktionen, - hvilket jeg har oplevet utallige gange, da min daværende mægler havde platform via BEC.

Har dog ikke i samme grad oplevet disse problemer via E-trades hjemmeside.

Tak for testen til Coller.

Gobe



TRÅDOVERSIGT