Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Huntexil præsenteret på amerikansk konference


25738 troldmanden 11/2 2010 01:56
Oversigt

Mens jeg skriver disse ord bliver Huntexil data præsenteret som hoved begivenheden på den store Huntington koncerence CHDI.

Neurosearch har sendt en børsmeddelelse om med lidt detaljer om hvad der blive fremhævet. I forhold til sidste uges meddelelse så notere jeg mig at de nu har fundet ud af at ét af de kognitive sekundære endpoints faktisk har opnået signifikans.

På Sidste uges CC sagde de at de endnu ikke havde dykket så meget ned i alle de sekundære endpoint men at det ikke så ud til der var signifikans på det kognitive aspekt. Det er der så altså alligvel i en af testene. Og det kognitive aspekt ved HD er faktisk også et relativt stort issue

Det bliver bedre og bedre det her.....






http://www.proinvestor.com/news/461537/NeuroSearch-praesenterer-yderligere-data-fra-MermaiHD-studiet-med-Huntexil®-paa-den-5.-aarlige-CHDI-konference-for-Huntingtons-sygdom



11/2 2010 11:05 EbbeG 125748



Hej Troldmand
Jeg kan forstå det er posetivt nyt, men åbenbart sekundært, det du skriver.
"kognitive sekundære endpoints faktisk har opnået signifikans"
Kan du skive det på alm. dansk for os glade amatører.
På forhånd tak.( på mine og sikkert også nogle andres vegne ).



11/2 2010 11:39 troldmanden 125754



Hej EbbeG

Velkommen til ProInvestor som aktiv skribent

Når man fortager et klinisk forsøg så bliver der målt på utrolig mange forskellige parameter. Neurosearch udvælger så i samarbejde med myndighederne hvilket endpoint der er det vigtigste. Og det bliver så det primære endpoint. Altså er det dette parameter der rent statistisk skal resultere i signifikans (signifikans opnår man når der er mindst 95% sandsynlighed for at resultatet skyldes stoffet og ikke blot er en tilfældighed)

Alle andre målinger er så de sekundære. Dvs at man som udgangspunkt måske ikke regner med der kan opnås signifikans i disse. Men det vil være rigtig godt hvis man kan. Og det er typisk sådan at HVIS et stof opnår at blive godkendt så må man på indlægseddelen påføre de data hvor der er opnået signifikans. Og i sidste ende betyder det at stoffet fremstår stærkere og dermed alt andet lige vil kunne opnå et større salg.

Kognitiv er det begreb man i branchen bruger om det almindelige kendte ord hukommelse. Så de har altså nu vist signifikans i en speciel hukommelses test hvilket er rigtig godt. Men det er vigtigt at påpege at det ikke er alle de forskellige hukommelses test der har vist signifikans. Men der var en positiv trend.

Håber det hjalp. Ellers så må du skrive ingen. Jeg er dog på vej ud af døren og er væk nogle timer. Men vender frygteligt tilbage senere

Vh
T.




11/2 2010 12:18 EbbeG 025758



Hej Troldmand
Tak for velkomst og tak for svar.
Meget brugbart.Så lærte jeg også lidt i dag.
vh
EbbeG



12/2 2010 11:27 troldmanden 025789



Solsen har sendt lidt informationer om selskabet Medivation som har stoffet Dimebon i fase 3 mod både Alzherimers og Huntington. Så tænkte jeg lige vil sætte lidt ord på Dimebon

Dimebon er et gammelt russisk lægemiddel som man har formået at genoplive og patentere på ny. For et par år siden viste det i et rent russisk forsøg fuldstændig vandvittige Alzherimers data. Vi snakker data der er ca 2 gange bedre end det nuværende bedste stof Aricept fra Pfizer. Aricept sælger for ca $3 mia om året.

Når man måler effekten af et AD stof så er det stort set altid ADAS-cog scoren man bruger som primær endpoint. ADAS-cog er en skala fra 0-70 hvor 0 betyder man ikke er dement og 70 betyder man intet kan huske og at man formentligt er ret tæt på at dø. En normalt alzherimers patient stiger 7-10 point på skalaen hvert år.

Aricept kan mindske det tal med 3 point. Dimebon har i et lille fase 2 forsøg vist intet mindre en imponerende data ved at mindske faldet med 6,9 point. Det er ganske enkelt fuldstændigt uhørt gode data. Derfor købte Pfizer rettighederne til stoffet via en af de største upfront betalinger jeg nogensinde har set for et stof som ikke engang var i fase 3. $225 mio upfront betalte Pfizer.....

MEN der er en hel del skeptikere omkring validiteten af de opnåede data. Og jeg er også en af dem der rynker lidt på næsen. Grunden til den relative stort skeptiske holdning består bla af at der var tale om et lille fase 2 studie udelukkende fortaget på få russiske centre. Og det er ikke altid de er lige pålidelige. Siger ikke at der er fusket ved data. Men vil gerne se data fra internationale forsøg før jeg for alvor tør tro på det.

Dimebion bliver så også testet i et fase 3 forsøg rettet mod huntington. Modsat Huntexil som er primær er rettet mod de motoriske symptomer(bevægelsesapparatet - frivillige og ufrivillige bevægelser) så er Dimebon udelukkende rettet mod det kognitive(hukommelse).

Lige som i AD så har de også i et mindre fase 2 studie i HD vist utrolig gode data. Og disse er de nu ved at se om de kan gentage i fase 3.

Medivation fortæller selv om HD programmet at det kan blive muligt at tjene meget store penge på denne indikation. (lige som Neurosearch mener er muligt med Huntexil) Men jeg tvivl faktisk på det. For Medivation/Pfizer står med et problem. For hvis Dimebon bliver godkendt i både AD og HD så bliver det så godt som umuligt at prissætte Dimebon til ophran priser i HD mens AD indikationen på samme tid koster 75% mindre. I det tilfælde vil læger jo blot udskrive den billigere AD medicin som er præcis den samme medicin som er i den 3-5 gange dyre HD medicin.

Så kommer Dimebon på markedet så ser jeg ingen trussel mod Huntexil. HD patinter oplever først problemer med bevægelsesapparatet og sidenhen kommer så de kognitive problemer. Og her vil en patient så sikkert blot tage den "billige" AD version af Dimebon sammen med Huntexil.

Vh
T.



12/2 2010 12:13 Hya 025792



Aamund - om enspænderen, livsværket og familien af Søren Funch og Henrik Tüchsen, udgivet efterår 2009, er altså også god at læse mhp at få indblik i danske virkesomheder, og biotek osv
Jeg har lånt den gratis via biblioteket og hører den som lydfil på min IPOD.
vh Hya



12/2 2010 12:16 troldmanden 025794



Tak for info hya. Skriver jeg mig lige bag øret



12/2 2010 13:49 Sukkeralf 025799



Har også læst den med begejstring, men når nu man har fuldt BN og NS igennem lang tid, så ville jeg da gerne have haft, at den gik endnu tættere på. Ligeledes gerne at AA selv havde kommet med sine udlæg af visse ting.

Mvh
Sukkeralf



TRÅDOVERSIGT