Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Status på mine short handler


34800 1980 15/10 2010 23:09
Oversigt

Jeg kom tidligere med en række aktier/Index jeg overvejede at shorte. Det blev ikke til noget da, jeg ikke var helt sikker på trenden. Efterfølgende er jeg dog gået kort i Inmarsat(noteret på FTSE), hvilket so far er en fantastisk succes. Se chart vedhæftet. Har shortet via Saxobank (ISAT).

Entry 20 September kurs 7,12
Stop: 7,42 (-4,1%)
Target: 5,7 (20%)
Oprindeligt tab/gevinst forhold: 4,83x
Horisont: 1-3 måneder
P/E ved entry: Så vidt jeg husker 32-33 stykker

Nuværende kurs 6,2 og den ser fortsat dejlig svag ud, så jeg går stadig efter at lukke i 5,7. Det skal bemærkes, at der er udbetalt et udbytte på ca. 1%, hvilket jeg så har skulle punge ud med. Overordnet er jeg dog meget tilfreds med udviklingen, specielt taget det positive marked i betragtning.

Jeg tror at grunden til dette short forløber bedre end de andre jeg har haft kig på skyldes, at jeg i denne kom med inden aktien begyndte at falde for meget. En anden ting som jeg er begyndt af lægge mere vægt på er at ma50 er kontinuerligt faldende samt at FA skal understøtte casen. Dvs. helst ikke for billig målt på P/E.

En positiv sideeffekt ved at ligge kort i få udvalgte oplagte shortkandidater er, at ens samlede portefølje bliver lidt mindre eksponeret over for den generelle markedsudvikling. Jeg vil således fremadrettet scanne efter nye shortkandidater (om end det er svært at finde oplagte for tiden).

God weekend og jeg beklager hvis indlægget er lidt snøvlet, det er jo fredag ;o)

Inmarsat




TRÅDOVERSIGT