Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chr. Hansen/Sydbank: Stort spænd sikrer succesfuld notering

19-05-10 kl. 19/5 2010 09:21

Fødevareingrediens-selskabet Chr. Hansens prospekt forud for børsnoteringen afspejler den store usikkerhed, som børsmarkedet for tiden er inde i. Samtidig åbner et meget stort udbudskursinterval for alle muligheder inden for en succes. Det vurderer analytiker Rune Dahl fra Sydbank.

- Det er et meget stort spænd. Det indikerer en markedspris af Chr. Hansen på mellem 11,6 mia. kr. og 17,2 mia. kr., siger Rune Dahl, der peger på udbudsintervallet på mellem 87 kr. og 117 kr.

Analytikerne vurderer, at en kurs på 87 kr. og op mod 100 kr. gør aktien attraktiv, set i forhold til Chr. Hansens to store konkurenter - Novozymes og Danisco - mens en højere kurs vil lægge en dæmper på interessen og gøre aktien for dyr. Rune Dahl har for nylig vurderet Chr. Hansen fair-værdisættelse til mellem 12-14 mia. kr.

- Hvis man laver en "konvolutberegning" på 100 kr. per aktier, giver det en værdi på 14,1 mia. kr. Så vi skal under 100 kr., hvis jeg skal anbefale mine kunder at gå med, lyder det fra analytikeren der betegner det som "realistisk" med den usikkerhed, der præger markedet.

Rune Dahl peger også på det ventede free float på 42-46 pct. som udtryk for usikkerheden og ønsket om at sikre en plads i C20 indekset efter noteringen.

- Selv hvis man havner i den nedre del af intervallet vil free-flow'et giver et milliard-beløb. Det er nok til at sikre en plads i C20 og det er vigtigt i forhold til at fastholde interessen fra de udenlandske aktionærer. Samtidig fastholder man aktie-majoriteten, påpeger Rune Dahl.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar