Ryanair opgiver kampen mod SAS og Norwegian på den "skandinaviske triangel". Det skriver netavisen Boarding News Sidste efterår meldte Ryanair sig ind i kampen om markedet med åbningen af ruten mellem Stockholm-Skavsta og Oslo-Rygge. Ved udgangen af juni måned opgiver Ryanair kampen mod SAS og Norweigan og lukker ruten igen, skriver netavisen. Introduktionspriserne var 109 svenske kroner inklusive skatter og afgifter. Men det var åbenbart ikke nok til at trække passagerer væk fra SAS og Norwegian, der har trafikeret de to byer via hovedstadslufthavnene. Efter få måneder blev der skåret ned til én daglig afgang, og ved udgangen af juni måned lukker Ryanair-ruten helt.
Iagttagere venter, at ruten mellem Oslo-Rygge og Aarhus Lufthavn vil være en af de næste intra-skandinaviske ruter, som Ryanair vil tage beslutning om at afvikle.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar