Sveriges borgerlige regering har fået et trumfkort på hånden godt en uge før Riksdagsvalget næste søndag. Den økonomiske vækst er større end ventet, produktionen og eksporten stiger, og svenskerne har fået flere penge i hånden. Et stort minus er der dog: Arbejdsløsheden er stadig stor, især blandt de unge.

De gode tal fik straks den borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, og hans populære finansminister, Anders Borg, på banen for at fortælle vælgerne, at fremgangen i stor udstrækning skyldes den politik, regeringen førte før og under krisen. At regeringens indsats nu giver pote og - underforstået - derfor bør den fortsætte fire år mere.

Oppositionen afviser naturligvis dette. Men også økonomer og medier advarer regeringen mod at blive alt for kæphøj.

Svensk økonomi har i de fire år, den borgerlige regering har haft magten, bevæget sig op og ned. Økonomien var på vej op i 2006, da Reinfeldt overtog statsministerposten fra socialdemokraten Göran Persson, og væksten fortsatte og nåede et toppunkt i 2007 for så at styrtdykke i 2008 og 2009 med negativ vækst og stigende arbejdsløshed efter finanskrakket i USA.

- Nu kort før valget går det op igen - men efter det dybeste fald siden Anden Verdenskrig. Sandheden er, at det ikke skyldes regeringen. Den styrer hverken de internationale konjunkturer eller virksomhedernes og forbrugernes beslutninger, skriver Johan Schück, økonomisk analytiker i avisen Dagens Nyheter.

Men fremgangen er et faktum. Væksten i årets andet kvartal var 4,8 procent i forhold til samme periode i 2009, viste tal i den forløbne uge fra Sveriges Statestik. Det er væsentligt mere end ventet af eksperterne.

Samtidig viser en opgørelse fra World Economic Forum (WEF), at den svenske økonomis konkurrenceevne er den næstbedste i verden efter Schweiz i øjeblikket. Statsfinanserne og virksomhedernes økonomi er kort sagt stærke.

Især eksporten stiger gevaldigt. Økonomer regner med en stigning på 10 procent i år og syv procent næste år kun overgået af Tyskland. Men også de svenske husholdninger bruger flere og flere penge.

Inden for industrien er det hovedsageligt bil- og lastbilproducenter og producenter af hårde hvidevarer og radio og tv, som har det godt.

Årsagen til fremgangen er stor efterspørgsel i asiatiske lande som Kina og Indien, der er næsten uberørte af den økonomisk krise.

Økonomer peger imidlertid på, at fremgang ikke bliver omsat i nye arbejdspladser. Arbejdsløsheden var fire procent i 2006, men er nu tæt ved ni procent. Alene i den svenske industri forsvandt 130.000 arbejdspladser under krisen i 2008 og 2009.

Værst ramt er unge. Her er cirka 25 procent uden arbejde, og det er det højeste i årtier i Sverige.

Tallene er på vej nedad igen, men det går langsomt. Selv venter regeringen ikke, at arbejdsløsheden kommer længere ned end cirka seks procent i de kommende fire år.

Regeringen erkender, at det ikke er så godt, men siger, at det ikke kan gøres bedre inden for de nuværende rammer.

Oppositionen kalder regeringens politik for uansvarlig og siger, at regeringen hellere giver store skattesænkninger til rige fremfor at bruge penge på arbejdsløse.

- De borgerliges recept er skattesænkninger på 100 milliarder kroner trods stor arbejdsløshed. Skattesænkninger svækker statens finanser og gør det sværere at hjælpe flere i arbejde, sagde Socialdemokraternas finansordfører, Thomas Östros.

World Economic Forums (WEF) liste over lande med den bedste økonomiske konkurrenceevne lige i øjeblikket. Danmark er på niendepladsen.

1) Schweiz

2) Sverige

3) Singapore

4) USA

5) Tyskland

6) Japan

7) Finland

8) Holland

9) Danmark

10) Canada /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )