Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth trækker folk ud af Egypten

03-02-11 kl. 3/2 2011 07:26 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%)

Ingeniørkoncernen FLSmidth har trukket alle ansatte ikke-egyptere - expats - ud af det urohærgede land. Det oplyser informationschefen i koncernen, Jesper B. Larsen, til RB-Børsen.

Sikkerhedstiltaget omfatter ifølge informationschefen "et stor antal medarbejdere, men dog færre end 100".

Hidtil har koncernen - netop af sikkerhedshensyn - ikke ønsket at oplyse, hvilke foranstaltninger den planlagde på grund af urolighederne.

Ifølge Jesper B. Larsen berøres koncernens kontrakter i området ikke af udtrækningen af medarbejdere. Han har tidligere på ugen fortalt til RB-Børsen, at aktiviteterne inden for drift og vedligeholdelse - O&M - af cementfabrikker i Egypten opretholdes, fordi der altovervejende er tale om lokal arbejdskraft. Øvrige aktiviteter berøres i forskelligt omfang, udtalte informationschefen.

Andre danske virksomheder har de seneste dage truffet de samme konsekvenser af situationen i Egypten som FLSmidth, rapporterer Ritzau.

Eksempelvis besluttede Grundfos at sende sine lokale medarbejdere på salgskontoret i Kairo hjem. A.P. Møller-Mærsk valgte midlertidigt at lukke sine aktiviteter i landet, og Novo Nordisk lukkede sit kontor i hovedstaden.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER