Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

APM: Maersk Line på kæmpeskibsopkøb i Korea - bureauer

18-02-11 kl. 18/2 2011 10:00 | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%)

Maersk Line har lukket op for tegnebogen og har bestilt 10 skibe til 2 mia. dollar hos Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering i Korea. Det skriver Reuters og citerer kilder tæt på handelen.

Desuden skulle det danske, verdensførende containerrederi yderligere have optioner og ret til endnu op til 20 skibe af samme størrelse, oplyser Bloomberg News.

Der er tale om skibe på 18.000 teu - verdens største.

- Aftalen er underskrevet, og parterne er ved at aftale detaljerne forud for en offentliggørelse i næste uge, siger kilden til Reuters.

Maersk Lines chef for det nordlige Asien, Tim Smith, planlægger en pressekonference på mandag i Hongkong og vil der ifølge Lloyd's List "komme med detaljer om en vigtig meddelelse fra Maersk Line"

Maersk Lines hidtil største skibe - Emma Maersk og de syv andre søsterskibe i PS-klassen - har på den officielle flådeliste på selskabets hjemmeside en kapacitet 15.550 teu.

Ordren har på rygteplanet cirkuleret i shippingmedier i nogle måneder. Shippingavisen Lloyd's List var på banen første gang i august sidste år og siden i november med rygter om ordren.

Aktierne i Daewoo lukkede højere på børsen i Korea efter rygterne om megaordren. Aktierne lukkede 5,7 pct. højere i 34.200 won. De foregående to dage er aktierne dog faldet med små 8 pct. Aktierne var dog langt over 40.000 won i januar i år.

A.P.Møller-Mærsk faldet 0,7 pct. i et marked, der falder 1,2 pct.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




js0937, 20/2 2011 16:54
Det er en skuffelse at gruppen ikke finder det rettidigt at placere en opgave af denne størrelse i Danmark og dermed medvirke til at sikre vækst i det land hvor gruppen selv er hjemhørende.
http://www.business.dk/transport/lindoevaerftet-lukker


troldmanden, 21/2 2011 10:44
Hej Js0937

Jeg forstår godt hvad du mener. En ordre på 10-30 mia kr til Lindøværftet vil have givet arbejde til 5.000+ mand i flere år ud i fremtiden.

Men på trods af rigtig mange forsøg på at gøre Lindøværftet rentabelt så lykkedes det aldrig. Og hvis man kan få et tilsvarende produkt 20-30% billigere ved at lægge ordren i fjernøsten, OG kvaliteten vel at mærke er den samme så er det svært at argumentere i mod. Trist men sandt


Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - A.P. Møller-Mærsk A

PRIS 11.870
ÆNDRING +30,00 (+0,25%)
ÅBEN 11.840
SIDSTE LUK 11.840
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER