Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Google køber Motorolas mobiltelefoner (NY)

15-08-11 kl. 15/8 2011 13:00

Google vil nu selv i gang med at producere smartphones og tavle-pc'er.

Internetgiganten opkøber amerikanske Motorola Mobility for cirka 65 milliarder kroner. Det er den del af Motorola, der står for produktionen af blandt andet mobiltelefoner.

Google betaler 40 dollar per aktie, svarende til en samlet købspris på omkring 12,5 mia. dollar. Dermed betales en præmie på 63 pct. sammenlignet med slutkursen på Motorola Mobilitys aktier fredag.

Siden 2008 har Motorola stort set kun brugt Googles åbne mobilplatform, Android, i sine smartphones og tavle-pc'er.

Googles topchef og medstifter Larry Page mener derfor, at det er helt naturligt med en sammensmeltning af de to selskaber.

- Sammen vil vi udvikle fantastiske bruger-oplevelser, der vil sætte turbo på hele Android-økosystemet, hvilket vil komme forbrugere, partnere og udviklere til gode, siger han i en pressemeddelelse.

Motorola vil dog fortsætte som et uafhængigt varemærke. Og Googles Android-teknologi vil også fortsat være tilgængelig for andre mobiltelefon-producenter som for eksempel HTC og Samsung.

Købet er allerede enstemmigt vedtaget i begge virksomheders bestyrelser.

De to selskaber forventer, at købet vil falde endeligt på plads ved udgangen af 2011 eller i begyndelsen af 2012.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar