NeuroSearch A/S - Aktieopkøbsprogram - Statusopdatering
17-08-09 kl. 17/8 2009 18:00 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Som annonceret i selskabsmeddelelse nr. 15-09 af 7. maj 2009 har NeuroSearch
igangsat et aktieopkøbsprogram, under hvilket selskabet vil købe egne aktier
for i alt op til 50 mio. kr. i løbet af 2009.
Programmet er struktureret i henhold til EU-Kommissionens forordning 2273/2003
af 22. december 2003, de såkaldte ”Safe Harbour”-regler for opkøb af egne
aktier.
I den forløbne uge siden selskabsmeddelelse nr. 32-09 af 10. august 2009 er
følgende transaktioner foretaget i henhold til aktieopkøbsprogrammet:
Akkumuleret aktieopkøb / Antal aktier / Gennemsnitlig aktiekurs (kr.) /
Transaktionsværdi (kr.)
10. august 2009 2.000 118,98 237.960
11. august 2009 2.000 118,93 237.860
12. august 2009 - - -
13. august 2009 2.500 122,72 306.790
14. august 2009 2.500 121,50 303.750
I alt 9.000 120,71 1.086.360
Med ovennævnte aktiekøb ejer NeuroSearch nu 204.123 stk. egne aktier a nom. 20
kr. pr. aktie, svarende til 1,23% af det totale antal udstedte
NeuroSearch-aktier på 16.619.268 stk.
Der resterer hermed et beløb på 28.003.800 kr. til anvendelse under
aktieopkøbs-programmet. Baseret på lukkekursen for NeuroSearch-aktien på NASDAQ
OMX Copenhagen fredag den 14. august 2009 svarer dette til maksimalt 233.365
NeuroSearch aktier, der kan købes yderligere under programmet.
Flemming Pedersen
Adm. direktør
Kontaktpersoner:
Flemming Pedersen, adm. direktør, telefon: 2148 0118
Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor & Capital Market
Relations, telefon: 4017 5103
NeuroSearch - Virksomhedsprofil
NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på NASDAQ
OMX København. Selskabets kerneforretning dækker udvikling af nye lægemidler
baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på ionkanaler
og sygdomme i centralnerve-systemet (CNS). En betydelig del af aktiviteterne er
partnerfinansieret via strategiske alliancer med Eli Lilly and Company, Janssen
Pharmaceutica og GlaxoSmithKline samt et licenssamarbejde med Abbott.
NeuroSearchs produktpipeline omfatter syv kliniske (fase I-III)
udviklingsprogrammer: Pridopidine (ACR16) mod Huntingtons sygdom (fase III),
tesofensine mod fedme (klar til fase III), ABT-894 mod ADHD (fase II) i
samarbejde med Abbott, ACR325 mod dyskinesier i Parkinsons sygdom (klar til
fase II), ACR343 mod skizofreni (klar til fase II), ABT-560 mod kognitive
dysfunktioner (fase I) i samarbejde med Abbott samt NSD-788 mod angst (fase I).
NeuroSearch har desuden en bred portefølje af prækliniske lægemiddelkandidater
samt kapitalandele i flere biotekvirksomheder.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch
fonds.35-09 - aktiekoebsprogram - 14. opdatering - dk - final.pdf 



