Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch offentliggør lægemiddelforsknings- og udviklingsalliance med Janssen Pharmaceutica NV

17-08-09 kl. 17/8 2009 08:29 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

- Alliancen bygger på en stærk videnskabelig dedikering fra begge selskaber og
har fokus på udviklingen af nye CNS lægemidler baseret på forenet
forskningsmæssig ekspertise inden for dette område

- Alliancen tilfører NeuroSearch garanteret indtjening og finansiering på 238
mio. kr. (32 mio. EUR) i de første tre år inklusive en initial aktieinvestering
på 74,4 mio. kr. (10 mio. EUR) og en aktiesalgsoption på 37,2 mio. kr. (5 mio.
EUR)

- For hvert produkt, der kommercialiseres succesfuldt under alliancen, vil
NeuroSearch modtage milepælsbetalinger og globale salgsroyalties


København, den 17. august 2009 - NeuroSearch A/S (NEUR) har underskrevet en
lægemiddelforsknings- og udviklingsaftale med Janssen Pharmaceutica NV
(Janssen), et internationalt farmaceutisk selskab i Johnson & Johnson-gruppen.
I henhold til aftalen vil NeuroSearch og Janssen samarbejde om forskning,
udvikling og kommercialisering af nye lægemidler til behandling af sygdomme i
centralnervesystemet (CNS) baseret på selskabernes samlede ekspertise inden for
området. Alliancen vil indledningsvist løbe i tre år med en option til Janssen
om at forlænge med op til to år mod yderligere finansiering til NeuroSearch.

Flemming Pedersen, adm. direktør i NeuroSearch, udtaler:
”Vi er meget stolte over at kunne offentliggøre denne alliance med Janssen og
begejstrede for udsigterne til at samarbejde med et selskab med en så rig
historik og baggrund på neuroscience området. Idet alliancen bygger på forenet
ekspertise og aktivitet inden for lægemiddelforskning, betragter vi den som en
optimal ramme for udviklingen og kommercialiseringen af nye og bedre CNS
lægemidler. Vi mener således, at aftalen vil styrke vores produktpipeline
ganske betydeligt, og at den dermed repræsenterer et betydeligt værdipotentiale
for NeuroSearch. I henhold til aftalen er NeuroSearch berettiget til mere end
200 mio. EUR (over 1,5 mia. kr.) i milepælsbetalinger samt attraktive royalties
for hvert succesfuldt markedsført produkt.”


I henhold til aftalen er NeuroSearch berettiget til at modtage i alt 32 mio.
EUR (238 mio. kr.) fra Janssen, hvoraf 17 mio. EUR (127 mio. kr.) vil falde som
upfrontbetaling og forskningsfinansiering og de resterende 15 mio. EUR (112
mio. kr.) som aktieinvestering i NeuroSearch. Ved aftalens indgåelse modtager
NeuroSearch 5 mio. EUR (37 mio. kr.) i upfrontbetaling med 12 mio. EUR (89 mio.
kr.) i forskningsfinansiering for de tre år til betaling i 2010 og 2011.
Ligeledes ved aftalens indgåelse vil Johnson & Johnson Development Corporation
(JJDC) tegne for 10 mio. EUR (74,4 mio. kr.) nye NeuroSearch-aktier og samtidig
give NeuroSearch en option til og med 30. april 2010 på udstedelse af et
yderligere antal nye aktier til JJDC til en værdi af 5 mio. EUR (37,2 mio.
kr.).

NeuroSearch vil være ansvarlig for forskningsprogrammerne under alliancen samt
for den tidlige udvikling af de lægemiddelkandidater, der udvikles under
samarbejdet. Janssen vil have forskellige optioner på at opnå licensrettigheder
til enkeltstoffer, der er dækket af aftalen. Efter overdragelse af
licensrettigheder vil ansvaret for og finansieringen af alle videre udviklings-
og kommercialiseringsaktiviteter overgå til Janssen. For hvert produkt, der
succesfuldt udvikles og markedsføres under alliancen, er NeuroSearch berettiget
til milepælsbetalinger på op til 213 mio. EUR (1.586 mio. kr.) samt til
tocifrede royaltybetalinger af globale salgsindtægter.


Udstedelse af nye aktier til JJDC:
JJDC's initiale aktieinvestering på 10 mio. EUR (74,4 mio. kr.) i NeuroSearch
vil ske via tegning af 618.562 stk. nye NeuroSearch-aktier a nominelt 20 kr.
pr. aktie. Aktierne vil blive tegnet til en markedskurs på 120,35 kr. pr. aktie
a nominelt 20 kr. pr. aktie. Tegningskursen er beregnet som et simpelt
gennemsnit af den gennemsnitlige handelskurs på NeuroSearch-aktien som
offentliggjort på NASDAQ OMX Københavns hjemmeside efter handelsdagens
afslutning for hver af de seneste 10 handelsdage forud for (og eksklusiv)
datoen for aftalens indgåelse.

De nye aktier vil blive udstedt uden fortegningsret for selskabets eksisterende
aktionærer. Udstedelsen er besluttet af NeuroSearchs bestyrelse i henhold til
artikel 5 i NeuroSearchs vedtægter, som giver bestyrelsen bemyndigelse til at
forhøje selskabets aktiekapital. De nye aktier vil oppebære samme rettigheder
og være omfattet af samme regler som selskabets eksisterende aktier.

NeuroSearch har desuden fået tildelt en option, der løber til og med 30. april
2010, på at udstede yderligere aktier til JJDC på markedskurs og til en værdi
af 5 mio. EUR (37,2 mio. kr.). NeuroSearch er ikke forpligtet til at udnytte
optionen.

Optagelse til handel og officiel notering:
De nye aktier vil blive registreret gennem Værdipapircentralen. De nye aktier
vil desuden blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
København børsen under ISIN koden for NeuroSearchs eksisterende aktier (ISIN
kode DK0010224666) efter registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Optagelse til handel og officiel notering af de nye aktier forventes den 27.
august 2009.

NeuroSearchs aktieudstedende institut er Nordea Bank Danmark A/S.


Forventet tidsskema for kapitalforhøjelsen:

Dato / Begivenhed:

17. august 2009
Bestyrelsesbeslutning om udstedelse af nye aktier i henhold til bemyndigelse i
selskabets vedtægter

24. august 2009
Indbetaling af tegningsbeløb
Registrering af de nye aktier i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt udstedelse
af de nye aktier i Værdipapircentralen

27. august 2009
Optagelse af de nye aktier til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
København


NeuroSearch fastholder sine forventninger til 2009 om et underskud før
finansielle poster og andre resultatandele i størrelsesordenen 350 mio. kr.


Flemming Pedersen
Adm. direktør


Kontaktpersoner:
Flemming Pedersen, adm. direktør, telefon: 2148 0118
Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor Relations & Corporate
Communications, telefon: 4017 5103


NeuroSearch - Virksomhedsprofil
NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på NASDAQ
OMX København. Selskabets kerneforretning dækker udvikling af nye lægemidler
baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på ionkanaler
og sygdomme i centralnerve-systemet (CNS). En betydelig del af aktiviteterne er
partnerfinansieret via strategiske alliancer med Eli Lilly and Company, Janssen
Pharmaceutica og GlaxoSmithKline samt et licenssamarbejde med Abbott.
NeuroSearchs produktpipeline omfatter syv kliniske (fase I-III)
udviklingsprogrammer: Pridopidine (ACR16) mod Huntingtons sygdom (fase III),
tesofensine mod fedme (klar til fase III), ABT-894 mod ADHD (fase II) i
samarbejde med Abbott, ACR325 mod dyskinesier i Parkinsons sygdom (klar til
fase II), ACR343 mod skizofreni (klar til fase II), ABT-560 mod kognitive
dysfunktioner (fase I) i samarbejde med Abbott samt NSD-788 mod angst (fase I).
NeuroSearch har desuden en bred portefølje af prækliniske lægemiddelkandidater
samt kapitalandele i flere biotekvirksomheder.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER