Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch offentliggør pridopidine som det generiske navn for ACR16, selskabets lægemiddel i fase III-udvikling til behandling af Huntingtons sygdom

02-06-09 kl. 2/6 2009 13:55 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

København, 2. juni 2009 - NeuroSearch meddeler hermed, at
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har foreslået ”pridopidine” som INN-navn
(International Nonproprietary Name) for ACR16, der er selskabets førende
lægemiddel i senfase-udvikling til behandling af Huntingtons sygdom.

NeuroSearch indledte succesfuldt det afsluttende pivotale
(registreringsunderstøttende) udviklingsprogram for pridopidine (ACR16) til
Huntingtons sygdom i april 2008. Programmet består af to kliniske studier:
MermaiHD, et europæisk fase III-studie, som i slutningen af marts 2009
afsluttede optagelsen af mere end 420 patienter, og HART, et nordamerikansk
fase IIb-studie. Resultaterne fra MermaiHD forventes at være tilgængelige ved
årsskiftet, mens resultaterne fra HART ventes i 2010.

Dieter H. Meier, EVP, Chief Medical Officer i NeuroSearch, udtaler:
”Denne seneste milepæl understøtter vores stærke engagement i udviklingen af
nye og effektive lægemidler til behandling af CNS-specialistsygdomme, hvor der
er et stort udækket medicinsk behov. Pridopidine (ACR16) udvikles til
Huntingtons sygdom, en sygdom for hvilken der er meget begrænsede
behandlingsmuligheder, og hvor følgerne kan være katastrofale for både
patienter og deres familier.”

NeuroSearch forventer, at det endelige INN-navn såvel som et nyt handelsnavn
(brand name) for ACR16 vil blive godkendt i nærmeste fremtid, og indtil da vil
selskabet referere til produktet ved dets foreslåede generiske navn pridopidine
(ACR16).



Kontaktpersoner:
Flemming Pedersen, adm. direktør, telefon: 2148 0118
Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor & Capital Market
Relations, telefon: 4017 5103



Pridopidine (ACR16) - en dopaminerg stabilisator
Pridopidine (ACR16) hører til en ny klasse af aktive stoffer, der betegnes
dopaminerge stabilisatorer, og som har den unikke evne både at kunne forstærke
og hæmme dopaminkontrollerede funktioner i hjernen afhængigt af udgangsniveauet
for dopaminaktiviteten. Dopamin er en vigtig neurotransmitter (signalstof) i
hjernen, og det dopaminerge system spiller en central rolle for kontrollen af
bevægelses- og mentale funktioner. Doperminerge stabilisatorer har i
prækliniske studier vist sig at kunne stabilisere motoriske, kognitive og
psykiatriske forstyrrelser uden at medføre en negativ påvirkning af normale
hjernefunktioner.

NeuroSearch evaluerer pridopidine (ACR16) i et pivotalt
(registreringsunderstøttende) udviklingsprogram til behandling af Huntingtons
sygdom. Programmet består af et europæisk fase III-studie, MermaiHD, og et
nordamerikansk understøttende fase IIb-studie, HART. Pridopidine (ACR16) er
tidligere blevet undersøgt i et fase II Proof of Concept-studie inden for
Huntingtons sygdom med positive resultater, der viste en statistisk signifikant
forbedring i patienternes bevægelsesfunktion (gang og parkinsonisme) samt også
en forbedring af patienternes opmærksomhed og psykiatriske symptomer.
Pridopidine (ACR16) er også blevet undersøgt i kliniske fase I-studier inden
for hhv. Huntingtons sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni med gode og
samstemmende resultater.

Pridopidine (ACR16) blev fundet af NeuroSearch, som ejer de globale rettigheder
til stoffet. Pridopine (ACR16) er tildelt ”Orphan Drug”-status til behandling
af Huntingtons sygdom af sundhedsmyndighederne i både Europa (EMEA) og USA
(FDA).


Huntingtons sygdom
Huntingtons sygdom er en dødelig og arvelig neurodegenerativ genetisk sygdom,
som fører til skader på nervecellerne i visse områder af hjernen, blandt andet
midthjernen (basal ganglia) og hjernebarken. Patienter med Huntingtons sygdom
har flere forskellige symptomer, bl.a. alvorlige bevægelsesforstyrrelser (såvel
tab af frivillige bevægelser som ufrivillige bevægelser), kognitive
forstyrrelser og psykiatriatriske lidelser. Symptomerne starter typisk i 35 til
45-års alderen, og den forventede levetid herefter er 10 til 15 år.

Sygdommen rammer omkring én ud af hver 10.000 i de fleste vestlige lande, og
der skønnes at være samlet ca. 70.000 Huntingtonpatienter i Nordamerika og
Europa. I andre dele af verden er forekomsten af Huntingtons sygdom lavere, og
det totale antal patienter uden for Nordamerika og Europa antages at være
30.000 til 35.000. Andelen af diagnosticerede patienter varierer også i de
forskellige geografiske regioner.

Efter symptomernes indtræden, fortsætter sygdommen uden bedring for patienten,
og i de sidste stadier af sygdommen har alle Huntington patienter behov for
fuldtidspleje. Der findes i dag ingen effektiv behanding af Huntingtons sygdom,
og kun få lægemiddelkandidater er i udvikling.


NeuroSearch - Virksomhedsprofil
NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på Nasdaq
OMX København. Selskabets kerneforretning dækker udvikling af nye lægemidler
baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på ionkanaler
og sygdomme i centralnerve-systemet (CNS). En betydelig del af aktiviteterne er
partnerfinansieret via strategiske alliancer med Eli Lilly and Company og
GlaxoSmithKline samt et licenssamarbejde med Abbott. NeuroSearchs
produktpipeline omfatter syv kliniske (fase I-III) udviklingsprogrammer:
Pridopidine (ACR16) mod Huntingtons sygdom (fase III), tesofensine mod fedme
(klar til fase III), ABT-894 mod ADHD (fase II) i samarbejde med Abbott, ACR325
mod dyskinesier i Parkinsons sygdom (klar til fase II), ACR343 mod skizofreni
(klar til fase II), ABT-560 mod flere forskellige CNS-lidelser (fase I) i
samarbejde med Abbott samt NSD-788 mod angst/depression (fase I). NeuroSearch
har desuden en bred portefølje af prækliniske lægemiddelkandidater samt
kapitalandele i flere biotekvirksomheder.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER