Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsrapport 2009 for SCF Technologies

18-03-10 kl. 18/3 2010 10:32 | SmartGuy Group 1,40 (-0,71%)

Selskabsmeddelelse
Meddelelse nr. 4 / 2010
18. marts 2010

Årsrapport 2009
SCF har i 2009 fokuseret aktiviteterne på energi-området og er nu en dedikeret
cleantech-virksomhed. Udviklingen og kommercialiseringen af CatLiq®-teknologien
gør gode fremskridt. Økonomien i 2009 blev som forventet. SCF arbejder på at få
tilført kapital i løbet af 1. halvår 2010.

SCFs administrerende direktør Ulrik Jensen udtaler: "2009 var et år med gode
fremskridt for SCF. Vi har udskilt aktiviteterne inden for overfladebehandling i
en separat virksomhed og fokuserer nu udelukkende på cleantech i SCF. Denne
opdeling er foretaget for at have mulighed for at tiltrække strategiske og
finansielle partnere til forretningsområderne hver for sig samt fokusere
arbejdet i dagligdagen og her igennem øge fremdriften. Vi arbejder fortsat på at
kunne styrke selskabets kapitalgrundlag i løbet af 1. halvår 2010".

Med den i 2009 gennemførte fokusering af aktiviteterne er SCF nu er en dedikeret
cleantech-virksomhed inden for affalds- og energiområdet.

I 2009 opnåede SCF støtte fra EUDP til design og feasibility studie vedrørende
et CatLiq®-demon-strationsanlæg. Projektet gennemføres sammen med Vattenfall og
Aalborg Universitet, og parterne har efter årets afslutning søgt EUDP om
økonomisk støtte til opførelse af anlægget. Vattenfall har i den forbindelse
givet et foreløbigt, betinget tilsagn om at ville deltage i finansieringen.

Der er sket væsentlige fremskridt i fastlæggelsen af det tekniske design af et
anlæg i kommerciel skala. Basis-design er etableret, og mulige underleverandører
af hovedkomponenter er identificeret.

Markedsføringen af industri-skala anlæg er påbegyndt i mindre omfang ved
drøftelser med en række potentielle slutkunder og samarbejdspartnere på lokale
markeder. Målsætningen er at kunne indgå de første aftaler, når
demonstrationsanlægget er idriftsat, forventeligt i 2012.

Udviklingsprojektet med Grundfos om udvikling og fremstilling af et
demonstrationsanlæg blev afsluttet efter årets udgang. Grundfos har en
licensaftale med SCF om udnyttelse af CatLiq®-teknologien inden for et nærmere
defineret område.

Omsætningen i 2009 for de fortsættende aktiviteter var DKK 1,1 mio.

Resultatet (EBITDA) af de fortsættende aktiviteter blev i året DKK (12,8) mio.

SCFs egenkapital ved udgangen af 2009 var DKK 61,5 mio. svarende til DKK 22,63
pr. aktie.

Likviditeten ved udgangen af 2009 var DKK 17,8 mio., hvilket ikke er
tilstrækkeligt til at dække driften 12 måneder frem.

Der arbejdes, som tidligere meddelt til NASDAQ OMX, med et antal muligheder for
at tilføre kapital til selskabet. Ledelsen forventer at en kapitaltilførsel kan
gennemføres i løbet af 1. halvår 2010. Med denne kapitaltilførsel som grundlag
forventes i 2010 et resultat af driften (EBITDA) i størrelsesorden DKK (20) mio.
Der forventes kun en ubetydelig omsætning, og likviditetsforbruget gennem 2010
forventes at blive DKK 25-30 mio. Der er her forudsat, at SCF ikke vil skulle
bidrage til den direkte finansiering af det påtænkte demonstrationsanlæg.

Den trykte årsrapport vil foreligge den 30. marts 2010.

SCFs ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 27. april 2010, kl. 16.30
hos Bech-Bruun Advokatfirma, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø.

Kontakt: adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 30 36 00 90.
www.scf-technologies.com




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - SmartGuy Group

PRIS 1,40
ÆNDRING -0,01 (-0,71%)
ÅBEN 1,43
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER