Rella Holding A/S, Årsregnskabsmeddelelse for 2009
25-03-10 kl. 25/3 2010 11:20 | Rella Holding 0,00 (0,00%)
Meddelelse nr. 6/2010
København, den 25. marts 2010
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Rella Holding A/S' årsregnskab 2009
Bestyrelsen for Rella Holding A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets
årsrapport for 2009.
Året i overskrifter
? Udbytte fra Carl Allers Etablissement A/S (CAE) (for regnskabsåret 2007/08)
kr. 25,7 mio (2008: kr. 49,6 mio).
? Nettorenteudgifter kr. 6,2 mio (2008: kr. 6,1 mio) og
administrationsomkostninger kr. 1,1 mio (2008: kr. 1,3 mio).
? Overskud efter skat kr. 18,4 mio (2008: kr. 42,2 mio), hvilket er ca. 20%
højere end det forventede.
? Foreslået udbytte kr. 0 (2008: kr. 0).
? I regnskabsåret har Rella Holding A/S erhvervet 343.005 stk. egne aktier til
en kursværdi af kr. 12,8 mio svarende til en gennemsnitskurs på kr. 37,5 pr.
aktie. I 2010 til dato er købt yderligere 56.848 stk. egne aktier. Beholdningen
pr. d.d. udgør 312.816 stk.
? På generalforsamlingen den 26. april 2010 vil 300.000 stk. af Rella Holding
A/S' beholdning af egne aktier blive foreslået annulleret og aktiekapitalen
nedsat tilsvarende. Selskabets aktiekapital vil herefter andrage nom. kr. 25,6
mio.
? Aktietilbagekøbene vil blive fortsat i det omfang, de generelle økonomiske
forhold og Rella Holding A/S' finansieringsomkostninger tilsiger.
? Egenkapital ultimo 2009 kr. 419 mio (ultimo 2008: kr. 414 mio).
? Samlede gældsforpligtelser ultimo 2009 kr. 117 mio (ultimo 2008: kr. 120
mio). Af gælds-forpligtelserne ultimo 2009 var 97% langfristede.
? Egenkapitalandel ultimo 2009 78% (ultimo 2008: 78%).
? Beholdningen af B-aktier i Carl Allers Etablissement A/S blev i regnskabsåret
forøget med nom. kr. 30.000 og udgør nu nom. kr. 9.272.000 B-aktier svarende
til 57,3% af CAE's udestående aktier pr. 30.9.2009. Kapitalinteressen i CAE er
i Rella Holding A/S' balance ultimo 2009 optaget til historisk kostpris, kr.
536 mio (ultimo 2008: kr. 534 mio).
? For 2009 forventer Rella Holding A/S et nettooverskud på ca. kr. 17 mio
(modtaget udbytte fra CAE for dette selskabs regnskabsår 2008/09 minus Rella
Holding A/S' nettorenteudgifter og administrationsomkostninger).
Der henvises iøvrigt til den vedhæftede file.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Rella Holding
20100325 rella holding as årsregnskabsmeddelelse 2009.pdf 



