Forløb af Topotarget A/S' ordinære generalforsamling
22-04-10 kl. 22/4 2010 15:56 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Topotarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
2100 København
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.Topotarget.com
København, Danmark - 22. april 2010 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO.CO) har
i dag offentliggjort forløbet af dets ordinære generalforsamling og udnævnt Bo
Jesper Hansen til ny bestyrelsesformand.
Torsdag den 22. april afholdt Topotarget A/S sin ordinære generalforsamling
2010.
På generalforsamlingen aflagde selskabets administrerende direktør Francois
Martelet beretningen om selskabets virksomhed gennem 2009. Som offentliggjort
før den ordinære generalforsamling blev aktionærerne informeret om selskabets
regnskabsforventninger til 2010:
For 2010 forventer Topotarget et overskud før skat på ca. DKK 0-20 mio. og
forventer at have nettolikvider ved udgangen af 2010 på ca. DKK 175-195 mio.
Det forventede overskud før skat i 2010 er positivt påvirket af modtagelsen af
en upfront-betaling på USD 30 mio. fra Spectrum Pharmaceuticals som led i
licensaftalen for belinostat samt af betalingen på EUR 5 mio. (med mulighed for
yderligere betaling på EUR 1 mio.) for salget af rettighederne i resten af
verden (uden for Nord- og Sydamerika) til Savene®. I overensstemmelse med
selskabets regnskabspraksis vil 61% af upfront-betalingen fra Spectrum
Pharmaceuticals blive indregnet i 2010, mens 39% vil blive udskudt til 2011
(med omkring 1/18 af beløbet pr. måned i perioden fra februar 2010 til juli
2011). Den fulde likviditetsmæssige virkning af upfront-betalingen på USD 30
mio. blev imidlertid indregnet i 1. kvartal 2010.
Den reviderede årsrapport blev godkendt, og der blev meddelt decharge til
bestyrelse og direktion. Det blev besluttet, at årets underskud på kr. 140,5
mio. overføres til næste år ved indregning i overført resultat.
Bo Jesper Hansen, Jeffrey H. Buchalter, Anders Gersel Pedersen, Ingelise
Saunders, Per Samuelsson og Anker Lundemose blev valgt som bestyrelsesmedlemmer
- alle for perioden frem til den ordinære generalforsamling i 2011. Umiddelbart
efter den ordinære generalforsamling samledes bestyrelsen og konstituerede sig
med Bo Jesper Hansen som ny bestyrelsesformand.
I forbindelse med den ordinære generalforsamling udtaler den afgående
bestyrelsesformand Dr. Håkan Åström: "Det har været en fornøjelse at være
bestyrelsesformand i Topotarget i de forgangne fire år samt medlem af
bestyrelsen siden 2004 forud for selskabets børsnotering i 2005. Det er min
vurdering, at Topotarget med sin nye ledelse, nye fokuserede strategi, nye
amerikanske samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals samt selskabets stabile
finansielle situation står godt rustet til at drage nytte af belinostat,
selskabets førende kræftbehandlingsmiddel. Endelig mener jeg, at Bo Jesper
Hansen, som har opnået imponerende resultater inden for biotek, er et glimrende
valg som ny bestyrelsesformand i Topotarget.?
Bo Jesper Hansen, Topotargets nye bestyrelsesformand, udtaler: "Jeg glæder mig
meget til at overtage rollen som bestyrelsesformand for Topotarget. Topotarget
har i belinostat en yderst interessant lægemiddelkandidat. Fremadrettet vil jeg
sammen med Topotargets ledelse rette al opmærksom mod at optimere værdien af
belinostat og sikkert føre kræftbehandlingsmidlet på markedet så snart som
muligt med henblik på at give nye og bedre behandlingsmuligheder for patienter
med kræft.?
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets
revisor.
Bestyrelsens forslag om at ændre vedtægterne og andre forslag blev alle
vedtaget, herunder at selskabet ikke længere skal indkalde generalforsamlinger
ved bekendtgørelse i et dagblad. Bestyrelsen blev bemyndiget til at forhøje
selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med op til 13.260.902 nye
aktier i en femårig periode. Bestyrelsen blev også bemyndiget i en periode på
fem år til at udstede op til i alt 1.980.000 stk. aktietegningsoptioner, der
hver giver ret til tegning af 1 aktie af nominelt kr. 1 i selskabet, og til at
foretage den hertil hørende kapitalforhøjelse. Det blev besluttet, at selskabet
fremover må kommunikere elektronisk med sine aktionærer, og engelsk blev
formelt valgt som selskabets koncernsprog.
Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling
at lade selskabet erhverve egne aktier inden for 10% af aktiekapitalen og til
den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på +/- 5 %.
Bestyrelsens forslag om at revidere de overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning af selskabets bestyrelse og direktion blev godkendt.
Topotarget A/S
For yderligere information kontakt venligst:
Francois Martelet, CEO: Direkte: +45 39 17 94 99; Mobil: +45 31 36 83 41
Anders Vadsholt, CFO: Direkte: +45 39 17 83 45; Mobil: +45 28 98 90 55
Baggrundsoplysninger
Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med
hovedkontor i Danmark dedikeret til at forbedre behandlinger mod kræft.
Topotarget fokuserer i øjeblikket, i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals,
Inc., på udviklingen i de pivotale studier af dets førende lægemiddelkandidat,
belinostat, som har vist "proof of concept? som enkeltstofbehandling af
blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide kræftsvulster. Belinostat
kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i registreringsfase
i PTCL (perifert T-celle lymfekræft). Topotargets primære
kræftbehandlingsmidler er rettet mod HDAC, NAD+, mTOR, Fas ligand og
topoisomerase II. Selskabets første markedsførte produkt, Savene®/Totect®, blev
godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og Totect® markedsføres af Topotargets
egen salgsstyrke i USA. For yderligere oplysninger henvises til
www.Topotarget.com.
Topotarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for at et eller
flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen
hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om TopoTarget
meddelelse nr. 17-10 forløb af topotargets ordinære generalforsamling.pdf 



