Q1: Turbulent kvartal, ændringer i ledelsen og datterselskabet Capinordic Bank A/S begæret konkurs
17-05-10 kl. 17/5 2010 14:20 | Newcap Holding 1,91 (-0,52%)
Selskabsmeddelelse nr. 17/2010
Den 17. maj 2010
Resume: Turbulent kvartal, ændringer i ledelsen og datterselskabet Capinordic
Bank A/S begæret konkurs
Januar - marts 2010
- Q1: Netto rente- og gebyrindtægter udgør DKK 31 (31) mio.
- Q1: EBTDA udgør DKK -58 (-2) mio.
- Q1: Resultat før skat DKK -65 (-9) mio.
- Q1: Kontinuerlig drift, ratio 92% (89%)
- Q1: AuM DKK 17,1 (16,1) mia.
Koncernens resultater
- 1. kvartal 2010 var en meget turbulent periode for Capinordic Koncernen, hvor
moderselskabet Capinordic A/S fik ny ledelse og datterselskabet Capinordic Bank
A/S gik konkurs.
- På en ekstraordinær generalforsamling den 12. januar 2010 indtrådte Mogens de
Linde og Ulrik Finnemann i Selskabets bestyrelse.
- Den 19. januar 2010 fratrådte Lasse Lindblad stillingen som administrerende
direktør med øjeblikkelig virkning efter fælles overenskomst. Bestyrelsen
besluttede samtidigt at ansætte Henrik Vad som ny administrerende direktør for
Capinordic A/S.
- Den 28. januar 2010 udtrådte bestyrelsesformand Claus Ørskov af Selskabets
bestyrelse.
- Capinordic Bank A/S levede primo 2010 ikke op til det opgjorte individuelle
solvensbehov. På trods af Koncernens bestræbelser lykkedes det ikke inden for
de meget korte tidsfrister fra Finanstilsynet at gennemføre de nødvendige
initiativer til retablering af kapitalberedskabet i Capinordic Bank A/S.
Capinordic Bank A/S indgav derfor den 10. februar 2010 anmodning om
betalingsstandsning, hvorefter Finanstilsynet den 11. februar 2010 indgav
konkursbegæring mod Capinordic Bank A/S.
- I forbindelse med Capinordic Bank A/S' konkurs har moderselskabet Capinordic
A/S stillet en tabsgaranti maksimeret til DKK 75 mio. over for kunder i
Capinordic Bank A/S' svenske filial, hvis indskud måtte overstige SEK 500.000,
og som følgelig ikke vil være dækket af svensk eller dansk indskydergaranti.
Tabsgarantien, som efterfølgende er opgjort til SEK 50 mio., er fuldt
udgiftsført i Koncernens resultat for 1. kvartal 2010.
- Resultat før skat udgør for 1. kvartal 2010 DKK -65 (-9) mio. Resultatet er,
foruden den udgiftsførte tabsgaranti, ekstraordinært påvirket af udgifter til
fratrædelsesgodtgørelser samt løn i opsigelsesperioder, herunder til den
tidligere administrerende direktør.
Capinordics forretningsområder
Broker Services, EBTDA Q1 DKK 7 (3) mio.
- I årets første kvartal har Broker Services, sammenlignet med sidste år,
realiseret en stigning i netto rente- og gebyrindtægter til DKK 18 (14) mio.
Det stigende aktivitetsniveau relateres primært til nye produkter udbudt i 1.
kvartal 2010.
- Broker Services har fortsat tilgang af nye kunder, om end tilgangen er lavere
end tidligere niveauer. Broker Services oplevede i 1. kvartal netto
kundeafgang, og holder høj fokus på at genskabe tilliden til Koncernen blandt
kunder og samarbejdspartnere.
Private Financial Services, EBTDA Q1 DKK -2 (0) mio.
- Private Financial Services har i 1. kvartal 2010 realiseret netto rente- og
gebyrindtægter på DKK 7 (6) mio., og har fastholdt samme aktivitetsniveau som i
tilsvarende periode sidste år.
- Private Financial Services har i årets første kvartal realiseret den højeste
tilgang af nye kunder siden 1. kvartal 2009, og har ultimo kvartalet 110.000
kunder indenfor den svenske PPM opsparing. Koncernen fokuserer fortsat på at
forbedre gentegningsprocenten af PPM-kunder, og dermed reducere kundeafgangen.
Asset Management, EBTDA Q1 DKK 1 (0) mio.
- Forretningsområdet Asset Management har i 1. kvartal 2010 realiseret netto
rente- og gebyrindtægter på DKK 7 (12) mio. De lavere indtægter sammenlignet
med 1. kvartal 2009 relateres til de i 2009 afhændede og afviklede aktiviteter.
- Den samlede kapital under forvaltning (AuM) udgør DKK 17,1 (16,1) mia. og er
øget i 1. kvartal 2010 som resultat af afkastet ved forvaltningen samt
udvikling i valutakurserne.
- Afkastet på den forvaltede kapital har i 1. kvartal været positivt, og en
række af Koncernens fonde har i 1. kvartal 2010 opnået høje ratings på
Morningstar, baseret på de foregående tre års performance. Afkastet i 1.
kvartal er resultatet af en neutral porteføljesammensætning.
Banking, EBTDA Q1 DKK -44 (0) mio.
- Som følge af Capinordic Bank A/S' konkurs foretog Koncernen fuld nedskrivning
af alle værdier relateret til Capinordic Bank A/S i koncernregnskabet for 2009,
ligesom Koncernen ikke har modtaget regnskabstal for Banken for 2010.
Capinordic Bank A/S er, som konsekvens heraf, ikke konsolideret i
koncernregnskabet for 1. kvartal 2010.
- Resultatet for Banking er påvirket af tabsgarantien over for kunder i
Capinordic Bank A/S som ikke ville være dækket af svensk eller dansk
indskydergaranti. Tabsgarantien, som er opgjort til SEK 50 mio., er fuldt
udgiftsført i Koncernens resultat for 1. kvartal 2010.
- Forretningsområdet Banking i Capinordic er under afvikling. De resterende
aktiver relateret til forretningsområdet Banking søges afviklet eller
realiseret, hvorefter der ikke vil være aktiviteter inde for dette
forretningsområde.
Begivenheder efter periodens udløb
- Capinordic A/S har den 21. april 2010 afholdt ordinær generalforsamling. På
generalforsamlingen blev der valgt et nyt medlem til bestyrelsen: Peter Steen
Christensen. Lennart Andersson og Ulrik Finnemann genopstillede ikke.
- Michael Henriksen Holding A/S har den 23. april 2010 meddelt at selskabet
ejer under 5% af Selskabet.
Med venlig hilsen
Henrik Vad
Adm. direktør
For yderligere information kontakt venligst:
Adm. direktør Henrik Vad
+45 8816 3000,
[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar